– det var 27 Aar, siden Selskabet begyndte og lagde denne Plan, og i Mellemtiden var der formedelst Befolkningens Tilvæxt voxet op saa at sige et nyt London, næsten lige saa stort som det gamle, og for dette nye London behøvedes altsaa 400 Missionærer til. Og nu følger en indtrængende Opfordring om at staa Selskabet bi, da det maatte ligesom begynde forfra igjen og lægge an paa at faa i sin Tjeneste endnu et Sæt af 400 Mænd.
Dette er et talende Exempel paa de londonske og overhoved engelske Tilstande.
Der var i London alene i 1861 640 veldædige og almennyttige Selskaber og Stiftelser, oprettede og bestaaende med milde Gaver, der i det nævnte Aar indbragte over 10 Millioner Speciedaler, og det hovedsagelig fra Londons By alene. Og disse Selskaber maa udvide sin Virksomhed hvert Aar, og hvert Aar maa der dannes nye.
Men endda er det med disse mange Selskaber i det Hele saaledes som med hint enkelte Missions-Selskab: det ser ud, som at Trangen og Nøden vil voxe Hjælpsomheden over Hovedet.
Under saadanne Omstændigheder var det, at en Hr. Hastings (som siden blev Samfundets Æres-Sekretær) i 1856 henvendte sig til den høit anseede Statsmand og Folkeven Lord Brougham og opfordrede ham til at søge dannet et Samfund, hvor Mænd, som ere oppe i disse Ting, nu og da kunde komme sammen og meddele hverandre deres Erfaringer og Opfattelser – ganske paa samme Maade som Naturvidenskabens Dyrkere allerede vare komne i Tour med at gjøre, og med den Hensigt at hæve den hele Sum af Erfaringer og Hensigter til en Videnskabs Værdighed (Social-Videnskaben, Videnskaben om Samfunds-Forholdene, om Sammenhængen mellem Aarsag og Virkning i alle de Ting, som have Indflydelse paa Samfundets og navnlig paa den