nende Arbeider, om Fattigpleien, om Almuebliotheker og Folkeskrifter, om Arbeiderforeninger o. s. v. Hint Kvinde-Spørgsmaal havde mange Talsmænd; flere Damer optraadte med stor Dygtighed, og her kan det tillige erindres, at selv hin store Aarsberetning er trykt, og det i forbausende kort Tid, i det af en Dame bestyrede Bogtrykkeri, Victoria Press, som kun har kvindelige Sættersker. At Samfundet begunstiger denne Reform i Kvindens Stilling, fremgaar ogsaa deraf, at et særskilt Selskab, som har dannet sig for Reformens Fremme, staar i en vis Forbindelse med Samfundet, som en af dettes Stiftelser.[1]
- ↑ Der var ifjor almindelig Tale om at aabne Adgang for Damer til Universitets-Examiner, og Afdelingen for Undervisningsvæsenet udtalte sig for noget Lignende, nemlig at der burde være Anledning for Damer, som havde erhvervet sig en høiere Dannelse, til at faa dette godtgjort ved en for dem indrettet Examination. Man anmodede Samfundets Bestyrelse om at virke for denne Plan, og Bestyrelsen har siden sendt Sagen til en speciel Komites Betænkning. Denne vil vel komme frem paa Mødet i Edinburg i indeværende Sommer 1863, og troligt er det, at Planen paa en eller anden Maade vil blive drevet igjennem.
i Christianssands Stift. Naar han bliver fakket og sat i Fængsel, giver hun sig ihop med en Anden. De leie sig Bolig i ugevis, helst i hendes Navn, og de have sine Grunde for at flytte tidt. – Jeg tænkte paa, hvordan Fantebørn have det paa vore Landeveie, og spurgte efter disse Folks Børn. „De faa ikke Børn,“ var Svaret. Faa ikke Børn?“ spurgte jeg igjen. „Ikke levende fødte.“ „Forklar mig dette bedre!“ „Det gaar ikke an for saadanne Folk at have Børn, Byrden vilde blive dem for stor – de sende da Bud til Jordemødre af en vis Klasse, og uden at der vexles et Ord, se disse, hvordan Forældrene ville have det – og de sørge for, at Børnene blive dødfødte.“ Hr. Walker saa, at jeg blev forfærdet, og han tilføiede: „Vi vide det Alle, men vi kunne Intet gjøre.“ Vore stakkels Fantefolk, sagde jeg ved mig selv, kunde altsaa synke nogle Trin endnu i – hvad skulle vi kalde det? Last eller Elendighed?
