og derunder. Fra den Tid findes der ikke saa faa Bibler her i Landet.
Senere, da Rationalismen og Vantroen som en Syndflod trængte ind i den dansk-norske Kirke, aftog Søgningen efter Bibelen mere og mere, saa at den nu efterhaanden blev mere og mere sjelden.
Da nu Norge i 1814 blev adskilt fra Danmark, saa blev det endnu vanskeligere at faa Bibelen, end det havde været tidligere, paa Grund af den fjerne Beliggenhed fra Kjøbenhavn, hvor Bibelen alene havde været trykt. Ja paa de fleste Steder i Norge var Bibelen ikke engang at faa tilkjøbs. Bogtrykkerier og Boghandel befandt sig endnu i sin Barndom her i Landet, saa der heller ikke var Udsigter til, at Bibelen kunde blive trykt her i Norge.
Det brittiske og udenlandske Bibelselskab – som vi ville kalde det engelske Bibelselskab – havde nu i 10 Aar virket i det Store for Bibelens Udbredelse. Det havde givet Stødet til Bibelselskabers Oprettelse i mange Lande, navnlig ogsaa i vore Nabolande, Sverige, hvor der stiftedes det evangeliske Selskab i 1809, hvoraf det svenske Bibelselskab dannedes 1815, og i Danmark, hvor der stiftedes et Bibelselskab i 1814. Det engelske Bibelselskab havde uddelt en Del hellige Skrifter som Gave til de Fattige i Norge i 1812.
Nu var der vel ogsaa Nogle her i Norge, som havde Øie og Sind for det hellige Anliggende at arbeide for Bibelens Udbredelse. Men det kan dog ikke forties, at det var udenfra‚ Stødet maatte komme til Oprettelsen af et Bibelselskab i Norge. Den svenske Statsraad Hans Exellence Grev Rosenblad, Ordfører i det ovennævnte evangeliske Selskab i Stockholm, hvilket havde til Formaal at udbrede Bibelen og Andagtsbøger, havde stillet en Opfordring til den norske Geistlighed om at stifte et lignende Selskab i i Norge, og Hans Kongelige Høihed, daværende Kronprinds
