Carl Johan, havde med sædvanlig Rundhaandethed og Gavmildhed skjænket 6600 Rixdaler Banko som Bidrag til det vordende Selskabs Grundfond. Nu først tænktes der for Alvor paa at faa stiftet et Bibelselskab i Norge.
Den 11te Juni 1815 udgik der da en Indbydelse hertil, underskrevet af Rigets 5 Biskopper: Bech i Christiania Stift, Sørensen i Christianssands (senere Biskop i Christiania Stift), Brun i Bergens, Bugge i Throndhjems og Krogh i Thromsø Stift, samt af Slotspræst Pavels i Christiania (senere Piskop i Bergen) og Professor Hersleb, den eneste Professor i Theologi, man da havde ved Universitetet. Indbydelsen lægger Menighederne Bibelsagen kraftigt paa Hjertet. Den minder dem om, at Evangeliet ikke skulde være alene for de Vise og Lærde, men ogsaa for „de Umyndige og Fattige“, at „Bogtrykkerkunsten gjorde det muligt, at Bibelen nu kunde komme ei blot i Palladset og i den Lærdes Kammer, men og i Bondens Stue.“ Man paaberaabte sig Udlandets Bibelselskaber, navnlig det engelske, det svenske, det danske og flere som Exempel, og fremhævede, at Norge, især siden Fraskillelsen fra Danmark, var det Land, som mest trængte til et Bibelselskab. Formaalet skulde være, „at Bibler kunde blive trykte her i Norge og solgte for en saa billig Pris, at Almuesmanden kunde, naar han vilde, overalt i Landet skaffe sig den guddommelige Bog, der er vor Religions eneste Kilde og som efter det lutherske Grundprincip bør komme til alle Christnes Kundskab.“ Til de Fattige, som ikke kunde kjøbe den, vilde Selskabet uddele et vist Antal Exemplarer gratis. Selskabet vilde ogsaa besørge trykt og udsolgt til billigste Pris og uddele gratis, hvor det behøvedes, de til Ungdommens Undervisning i Christendoms Kundskab nødvendige Bøger, Abc’er, Katechismer, Forklaringer og Psalmebøger, og efterhaanden ogsaa Opbyggelsesskrifter af almindelig Art. Mangelen paa christelige Undervisningsbøger var nemlig forholdsvis ligesaa stor, som Mangelen
