digede endel Forhandlinger mellem Centralkommitteen og Stiftskommitteerne. Der blev foreslaaet af Nogle, at man ikke skulde modtage Gaven, men at Selskabet skulde følge sin oprindelige Plan med at udbrede baade Bibelen og Religionslærebøger. Af andre blev der foreslaaet, at man skulde gaa ind paa Betingelserne som det engelske Bibelselskab opstillede, nemlig indskrænke Virksomheden alene til Bibelens Udbredelse. Af atter Andre blev der foreslaaet, at Selskabet skulde deles i to Selskaber. Og dette Sidste blev da besluttet, idet Bibelselskabet i 1818 indskrænkede sin Virksomhed til Bibelens Udbredelse alene, men afgav 1600 Spd. af sine Midler og sin Beholdning af Katechismer og Forklaringer til Fond for et andet Selskab, „Selskabet for christelige Underviisnings og Andagts-Bøgers Udgivelse,“ hvis Love bleve vedtagne og stadfæstede af Hans Majestæt Kongen i 1820. Dette Selskab, som bestaar endnu, har besørget udgivet dels til Salg dels til gratis Uddeling mange Oplag af de ovennævnte Lærebøger, samt flere religiøse Skrifter, som Luthers Postil, Wexels Andagtsbog for Menigmand i 10 Oplag eller ialt 51,000 Exemplarer (denne Bog er oversat paa Finsk af Stockfleth og paa Grønlandsk), Veiledning til et gudeligt Liv, Opbyggelige Betragtninger m. M.
Bibelselskabet erholdt derpaa udbetalt hin betydelige Gave fra det engelske Bibelselskab. Fra samme Selskab modtog det ligeledes samtidig 1000 danske Bibler fra Kjøbenhavn som en Gave, hvoraf 828 kom frem, men de øvrige forlistes paa et Fartøi, ligesom det samme Selskab afkjøbte det norske 2000 Expl. af det i 1819 trykte Nye Testamente til at uddele dem i Stavanger, hvor ogsaa 2 a 300 Expl. af de 1000 Bibler skulde uddeles.
Bibelselskabet tænkte allerede tidlig paa at udgive den hele Bibel. Da den første Udgave af det Nye Testamente var udkommet, tænkte man paa at begynde med Trykningen
