ninger om Bibelselskabet, kunde vi ikke undlade at gjøre disse misbislligende Bemærkninger om denne Langsomhed i Bestyrelsens Virksomhed, da denne ganske vist mere end noget Andet har været Aarsag til, at Bibelselskabet ikke i dette lange Tidsrum fandt desmere stadig Understøttelse og Erkjendtlighed hos den norske Almue, til hvis Bedste dette Selskab virker. Naar man ser, at den ene Bibelforening gik ind efter den anden, om end vistnok ogsaa nye kom til, saa feiler man neppe ved at søge Hovedgrunden dertil i Bestyrelsens Langsomhed i at handle. Naar Folket yder Bidrag til Noget, vil det gjerne strax se, hvad der kommer ud deraf. Naar man skulde vente 4 a 6 Aar paa Aarsberetningerne, saa kan det ikke findes saa urimeligt at Interessen sløvedes hos Mange. Mange Medlemmer udmeldte sig med den Erklæring, at de igjen vilde indtræde, naar Selskabet udgav hele Bibelen.
Idet vi ikke kunde holde tilbage disse Bemærkninger, maa vi være ligesaa villige til at paaskjønne, hvad disse ellers saa høit fortjente Mænd havde gjort for Bibelselskabet. Professor Hersleb var en af dets Stiftere og han har ogsaa, som vi have seet, udarbeidet den gode Oversættelse af det Nye Testamente, som nu er almindelig hos os. Vi maa hellerikke glemme, at disse Mænds Tid var formeget optaget af deres Embedsforretninger. – I det første Tidsrum var Interessen for Selskabet mindst i Christianssands og Tromsø Stifter. Mange nidkjære Præster omkring i Landet lykkedes det at faa stiftet Bibelforeninger eller Underafdelinger under Bibelselskabet. Men disse gik ofte tilbage eller opløstes ved disse Præsters Fraflyttelse eller Død. Af Præster og Andre, som have virket med Nidkjærhed for Bibelselskabet i Tidsrummet før 1840, kunne fortrinlig mærkes, foruden ovennævnte Stiftsprovst Munch (i Gjerpen), Broderen Biskop Munch (i Christiansand), Pastor Bjørnstad og Pastor Jespersen (i Drammen), Pastor
