Side:Folkevennen 1863.djvu/494

Denne siden er ikke korrekturlest
490

Steen i (Carlsø), Beylegaard (i Nannestad), Widerøe (i Frosten), Suhrland og senere Sandberg (i Selbo), Arentz (i Skogn), Parelius (i Hevne), Kaurin (i Throndhjem og i Børsen), Dahl (i nordre Odalen og siden i Grue) og Faye (i Holt).

Efter 1840 indtraadte efterhaanden lidt mere Liv i Bibelselskabet. Den paatænkte Oversættelse af det Gamle Testamente paabegyndtes i 1842, Aarsberetningerne udgaves mere regelmæssigt, og Selskabet vandt især fra 1850 af efterhaanden mere og mere Interesse omkring i Landet. En Mand i Rygge Præstegjeld, Hans J. Røer, havde ved sin Død i 1841 testamenteret 40 Spd. til Bibelselskabet. Den Fremgang, Bibelselskabets Sag har havt siden omkring 1850, har vel nærmest sin Grund i den Livsrørelse, der er bleven mere og mere kjendelig i den norske Kirke.

I 1856 havde Selskabet over 4000 Medlemmer. Af disse var i Christiania Stift omtrent 1250 i omtrent 30 Foreninger; i Bergens Stift 150 i 5 Foreninger; i Christianssands Stift 1300 i 36 Foreninger; i Throndhjems Stift 370 i 8 Foreninger og i Tromsø Stift 1080 i 15 Foreninger. Af Medlemmer, som havde ydet Bidrag engang for Alle mindst 10 Spd., fandtes 27. Hvorvidt Selskabet har gaaet fremad siden, kan man ikke se af Aarsberetningerne, da de ikke give tilstrækkelige Oplysninger derom. Man ser, at Interessen for Selskabet er aftaget meget i Bergens og Throndhjems Stifter, men tiltaget saa meget mere i de øvrige Stifter, især i Christianssands og Tromsø Stifter. Men man kan ikke deraf slutte sig til, at Interessen for og Søgningen efter Bibelen derfor er mindre i Bergens og Throndhjems Stifter, end i de andre, saa længe man ikke kjender det engelske Bibelselskabs Virksomhed til samme Tid paa de samme Steder. Og Medlemmernes Antal i et Stift staar ikke i noget Forhold til de der udbredte Bibler. Det norske Bibelselskab har i Aaret,