vender ud mod Gaarden, staar ved Enden af Sengen et Skab
d med 2 Afdelinger; den nederste er bredere og har Døre, den
øvre er smalere og har kun mindre Rum og Hylder under en
noget udoverhængende Krone. Somme af disse Skabe ere noget
udskaarne, andre prydede med Speilindfældinger. – Ved Siden
af Skabet begynder en lang Bænk e, der fortsætter rundt til
henimod Sengen paa den modsatte Side. Fra Skabet og til
Tvær-Væggen er Høisædet. Disse Bænke ere faste til Væggen
og kaldes „Padden.“ Langs med Bænken staar tversover Stuen
et langt Bord f, hvis Skive er af et eneste Træ og omtrent 13
Al. bred. Det ligger paa tvende Stokke, der ere lagte over en
lang Krak, „Bordfoden.“ Mellem Bordskiven og Krakken er
aabent Rum, der bruges til at sætte Kopper og Mad i. Under
Bordet er Pladsen for Gryder og Bøtter. Foran Bordet staar
en lang Krak g. – Parallelt med Dørvæggen og noget høiere end
Døren gaar tvende Stokke tvers over Stuen og tjene deels til
at lægge forskjellige Ting paa, som skulle tørres, deels som Støtte
for en lang Bjelke, der gaar ret ud fra Væggen over Døren og
henover Aaren. Denne Bjelke, som kaldes Jøia, er fæstet
til Væggen ved et Par Tapper paa Enden og kan svinges frem
og tilbage. Over Aaren gaar den ud i en Bøining i Form
af en smal og lang Hestehals og ender i et Hoved. Over
Jøia hænger Skoren.[1] – Midt over Aaren er Røghullet,
- ↑ I disse Jøier sees en Mængde Sabelhug fra gamle Dage. Brudgommen brugte da Sabel ved Siden, og naar han kom fra Kirken og ind i Stuen, hug han med Sabelen i Jøia, hvorpaa han leverede den til sin Sidemand, der ogsaa hug. Den blev saaledes leveret videre indtil alle Embeds- eller „Føllingsfolkene’“ havde hugget. Jo større Fliser der gik ud, jo bedre Lykke spaaedes Brudeparret. Det skulde nok ogsaa være til Skræmsel og Advarsel for „Vetten.“
