Folkemaal eller opskrive disse Bygdemaal Ord for Ord og Lyd for Lyd. Vi have allerede fra hans Haand baade Sproglære og Ordbog og Læseprøver, og i Mallings Bogtrykkeri, hvor disse Blade trykkes, ser jeg at der for Tiden arbeides paa en ny Udgave af Sproglæren, og jeg tvivler ikke om, at den vil blive et Mesterstykke i sit Slag. Hvortil da disse ufuldkomne Forsøg her i Folkevennen? De skulle ganske fordringsløst tjene til Underholdning for den Kreds, inden hvilken de ere blevne til. Det var mig, som gjorde Begyndelsen, ifjor ved denne Tid; jeg kom nemlig til at sige, at det skulde være artigt at se et og samme Stykke (et Par Sider af Sommers Norges-Historie i Landsmaalet, som jeg opgav til Prøve) oversat i nogle af de mange Bygdemaal. Og dette Indfald af mig blev optaget af dem, som have indsendt disse Prøver – alt fra Romerike og Mandals-Egnen i Syd til det nordligste af de gamle norske Bygdelag eller Senjen, op imod Finmarkens Grændse.
Jeg kan endnu ønske, at jeg ad Aare maatte blive istand til at tilføie nogle Oversættelser af det samme Stykke fra Slesvig og Jylland fra Skaane og Bohus og Vermeland og Dalerne og Jemteland, og fra Færøerne og Island.
Og saa skulde jeg fremdeles ønske, at en af de Sagkyndige vilde træde til og give os her i Folkevennen nogen Retledning og fattelig Forklaring om Sproget og dets Historie. Jeg vilde f. Ex. gjerne for min egen Person faa vide, hvor langt op i Tiden man kjender til at der har været saadanne forskjellige Bygdemaal her i Norge – en saadan Oplysning skulde komme mig til Nytte ved Undersøgelse af andre Bygde-Skikke.
Dog, jeg vender tilbage til de indsendte Oversættelser af norske Bygdemaal. Det er ikke uden Overvindelse, at
