Lyd har ogsaa r i nogle Ord, især saadanne som i Oldsproget skreves med rd (rð), saasom Bord, der nu i nogle Egne udtales som Bol med tyk l. Omvendt er Hals (tyk l) tildels skrevet Hars. Denne l og r vil i Oversættelserne tildels blive trykt med norske Bogstaver ikke latinske).
I et vist Strøg af Vestlandet bliver den oprindelige p, t og k inde i Ordet forandret til b, d og g, f. Ex. søgja for søkja, d. e. søge.
En stærkt fremtrædende Egenhed i det Nordenfjeldske er at udelade e, naar den staar tonløst i Enden af Ordet, f. Ex. int, sætt, lær, for inte (ikke), sætte, lære.
Paafaldende er ogsaa Lyden ao istedetfor aa i visse bergenske Bygder (Voss).
Det Ord at sætte hed i Oldsproget setja. Dette sees nu skrevet sætja, sædja, sækja, sætte, sætt – altsaa et Exempel paa, hvorledes de mange Bygdemaal kunne staa det ene Oldsprog nærmere eller fjernere.
Dette sidste Forhold viser sig ogsaa derved, at nogle Bygdemaal have ligesom glemt visse gamle Ord, som endnu ere i Brug i andre. Det Ord Farm f. Ex., som var et godt gammelt Ord, er i hele den sydlige Del af Landet (se Sprogprøverne fra Stavanger til Gausdal) ombyttet med de nyere Ord Last og Ladning.
Saadan Fjernelse fra Oldsproget foregaar tildels saa hurtigt nu for Tiden, at den fast kan mærkes fra Aar til Aar. I Stykket fra Kvæfjord er skrevet halde (at holde), som jo stemmer meget nær med Oldsprogets halda; men Oversætteren har tilføiet den Bemærkning, at det er kun den ældre Slægt eller Folket paa de mere afsidesliggende Gaarde, som siger saa, da det ellers nu er blevet mere almindeligt at sige holde ligesom i Skriftsproget. Andre Exempler fra samme Bygd er datt (af at dette, d. e. falde) og houg (af at hugge), som nu i denne Tid holde paa at gaa af Brug og ombyttes med et andet Ord: faldt, og med