Her lægges Afvexling og Klang ind i Gjentagelsen,
og det formedelst Spring fra Lyden i til dens Modsætning
a, et Spring, som stundom naar helt over til u.
Men den samme Maade yndes ogsaa i Ord, som bruges i alvorlig Tale, hvor det gjælder at bringe Afvexling ind i den hyppige Gjentagelse af et og samme Ords forskjellig Former, f. Ex.
(det) klinger – klang,
(han) sidder – sad,
– giver – gav,
– drikker – drak – drukket,
– springer – sprang – sprunget,
– finder – fandt – fundet,
– binder – bandt – bundet,
– vinder – vandt – vundet,
– spinder – spandt – spundet.
Disse og mange lignende klangfulde Orddannelser i Nutidens Sprog stemme nu paa det nøieste overens med Oldsproget, og hvor dybe Rødder denne Maner har havt, det kan skjønnes deraf at den gaar igjen i den hele store Familie af beslægtede Sprog, hvortil vort nordiske hører, saa den findes ikke alene i Norsk og Svensk og Dansk, men ogsaa i Tydsk, Hollandsk, Engelsk[1] (men ikke, ialfald
- ↑ Folk, som ikke kjende noget til disse Sprog, vilde maaske have Moro af at se en liden Prøve paa Ligheden. De nys opregnede norske Ord lyde saaledes
paa Tydsk: | style="text-align:center" | paa Engelsk: siße – saß, sit – sat, gebe – gab, give – gave, trinke – trank – getrunken, drink – drank – drunk, springe – sprang – gesprungen, spring – sprang – sprung, finde – fand – gefunden, find – found – found, binde – band – gebunden, bind – bound – bound, gewinne – gewann – gewonnen, win – won – won, spinne – spann – gesponnen. spin – span – spun. Det Engelske er dog nu for Tiden mere uligt; thi medens den gamle Skrivemaade er beholdt, har Udtalen forandret sig lidt i nogle af Ordene.