dommen vest i Lanne, saa forbau’en Folkje der te selja Kodn te Folk norante, för at der inkje sku feila Mat nat Folkje hans naar’en kom der vest. Ein mægtige Hövding i Helgalan va Asbjödn Sigurdsson paa Trondarnæs, han va i Slægt mæ Ærling Sjalgson, mæ Hövdingen Tore Hund aa andre Storkarar. Han va vane te halla store Jæstaboe, men i Uaaraa blei dæ forlite Malt aatan, aa an reiste te Erling Sjalgson aa ville kjöpa sæg Kodn. Erling torte inkje sælja sjöl, men an sa: „Du kan kjöpa Kodn af Tenaradn mine, för dei æ kje onde Lov aa Ret mæ andre Folk. Saals fæk Asbjödn sæg Kodnlast, men daa an selde norete, la an te Lans för Kongsgarn Avelsnæs. Der hadde Kongen ein Haasbonsdreng, ein Tenar, saa hete Tore Sæl; han jæk ne te Sjepe mæ 60 Man aa ba Asbjödn gaa paa Lan mæ Folkje sit alt men han fek laasa Sjepe. Saa tok Tore ifraa’an heila Lastaa aa Segle mæ, aa gav an eit gammelt Segl istan. „Dæ æ godt nok aat dæg saa ska segla tome,“ sa an. Asbjödn blei fælt sinte för detta: Ska’n va store aa Skammaa værre.
Hövdingane i Norig va svært strie aa sjölstyrne, saa dei bara ville sögja sit eie Gag’n paa adle Vis, aa ingjo Sag sko fraa fram, naa hu inkje va dei telags, om hu eno vaa nok Saa goe aa regtige. Dei tænkte inkje paa heila Rigjes Gagn, men meinte at dei sko faa raa sæg sjöl saa dei ville i den Bygdo dei styrte. – Dei sætte sæg gjedna imot Laav aa Ret, aa mod Kongen, naar dei bare torde. Kong Ola den hellige ville læra Hövdingane te halla noge Maade. Han ville sedja Laav aa gjæra Ret aa Skjæl i Rigje, aa virka meir Samhold. Han ville fremma Kristendommen saa mögje saa muligt, aa for an hart fram mæ dæ. För alt dette lae Hövdingane Had te Kong Ola. Daa Kongen tænkte te fremma Kristendommen vest i Lanne, förbau han Folkje der te selja Kaadn te Folk norantefraa, för at der sko inkje skorte Mad te Folke hans, naa han kom der vest. Asbjörn Sigursen paa Trondanæs va en veldige Hövding i Helgeland. Han va skjølle Erling Skjalgsen, fore Hon aa andre Storherra. Han va vande te halla store Gjæstabo; men et Uaar vart Malte hans för lide, aa han for te Erling Skjalgsen paa Sola aa ville kjöba sæg Kaadn. Erling taarte inkje selja sjöl, men han sae: Da kan kjöbe Kaad’n av Trælane mine, för dei æ inkje i Lov aa Landsret mæ andre Folk. – Saalest fæk Asbjörn sæg Kaanlast. Men daa han seilte norette, saa lae han te Lans mæ Kongsgaaren Avelsnæs. Der hadde Kongen te Forpaktar en Træl, saa heite Tore Sæl. Han jæk ne te Skjebe mæ 60 Man aa ba Asbjörn te gaa paa Lan mens han rödda Skjebe. Daa tog Tore fraa’ an heila Lasto aa endote Seile aa ga an atte et gammalt Seil istaan. „Dæ æ got nok aad dei, saa ska seila paa let Kjöl,“ sa an. As-
