Side:Folkevennen 1863.djvu/527

Denne siden er ikke korrekturlest
523

björn vart svært sinte aa harme för dette. Skaen va vonne, men Skammo værre.


Ude ved Mandal.

Storkaran i Nori va svært strie aa egensindi, saa di bare saa paa sit eie Bedste, hver paa sin Maade, aa ikje Noe skulle bli saa, naa de ’kje va telags for di, um de va noksaa rett aa godt; di tænkt ikje paa heile Landes Bedste; di mejnte, at di skulle faa raa, som di ville, i den Part a Lanne, som di hadde aa raa öve; di ville gjönne sætte sæ mod Lov aa Rett aa mod Kongen, naar di bare torte. Kong Ola ville lære Storkaran aa holle noe Maade; han ville gje Lov aa Rett aa faa go Skjebelse i Lanne aa faa Folk te aa være meir eni; han ville faa Folk te aa læse Ore saa möe, som han kunne, aa han va ossaa (ousaa) har mæ di. For alt dette blej ’kje Storkaran blie paa Kong Ola. Daa Kongen tænkte aa faa Folk paa Norlanne te aa tru, som di skulle tru, saa forbau (forböj) han Folk der aa sæle Kodn te di Folk, som bude ennaa meir nor i Lanne, saa der skull’ ’kje bli forlide Mad te Mannskabe hans, naar han kom der vest. Ejn karsli Storkar va Aasbjönn Sigurdsen fraa Trondanæs. Han va i Fameli mæ Erling Skjalgsen, mæ Thore Hund aa andre Storfolk. Han va vant te aa halle store Gjæstebo; men i di klejne Aaran fekk han for lide Malt, aa han rejste te Erling Skjalgsen aa ville kjöbe sæ Kodn. Erling torte ’kje sæle sjel; men han sac: „Du kann kjöbe Kodn a Tjenarne mine, for di æ ’kje i Lov aa Lannsrett mæ andre Mænn. Saantan fekk Aasbjönn sæ i Lanning Kodn; men daa han sejlte norette, saa la an i Lann udfor Kongsgaren Agvaldsnæs. Der hadde Kongen ein „Aarmann“ (dæ æ ein, som drejv Garan for ’an), de va ejn Tjenar, aa han hejte Thore Sell. Han gjekk ner te Skjibbe mæ tresendstjue Mann aa sae Aasbjönn skulle gaa paa Lann mæ Folkane sine, for saa ville han ta, de han ville ha. Daa to Thore ifraa ’an hejle Kodnlanninga aa Sejle ossaa (ousaa) aa ga ’an ett gammelt Sejl igjen; „d’æ godt nok for di, som ska sejle paa lett Kjöl,“ sa’ an. Aasbjönn blej baade lej a sæ aa harm for de; Skaen va stor, men Skamma va værre.


Flesberg, Numedalen.

Hövningerne i Nörje va mykjy strie aa sjölraadie, saa döm ville bære sökje sett eie Gamn paa hor si Vis, aa inga Sak skulle gaa fram, naa ho inkje va tæ Lags aat döm, om ho enda va naak saa go aa rækti; döm tænkte inkje paa elt Rikets Gamn, men meinte, at döm skulle faa raa saa som döm ville i den Lansdeil’n, döm hadde Völ aaver; döm sætte sei jænne imot Laav aa Ræt aa imot Kongen, naa döm bære tole. Ola Konge ville lære Hövningerne at hölle non Maate,