Sindets Egenskab brugte norske Almuesfolk ofte det Ord, at Kvænen var saa morsk (barsk, bister).
Ved at høre om disse Folk, maatte jeg bestandig tænke paa hvad Kraft og Djærvhed vel de første Nordmænd have behøvet og havt, da de trængte frem og satte sig ned her i vort eget Norge. Vi forestille os dem jo som ubændige Kjæmper allesammen, og det Land, som havde fostret dem, var vel en saadan halvvild Skov, som den, vore Kvæner ere komne fra nu nylig.
Der kommer mig disse Folk dybt inde fra Finland, de have aldrig seet Havet før, men frygtløse gaa de ombord i smaa Skuder og drive Hvalrosfangst omkring Spitsbergen. Den betydelige Spidsbergfarerflaade, som Hammerfest nu i en Række af Aar har udrustet, var i Førstningen bemandet med norske Søfolk, men nu ere baade Skippere og Matroser Kvæner. Der ser nok noget uvorrent ud ombord, men frem komme de, og Rederne staa sig paa dem.
Vadsø er en ung By. I Januar d. A. var Folkemængden:
| Nordmænd | 530 |
| Kvæner | 141 |
Disse Kvæner ere vist for største Delen fødte hjemme i Finland og personlig flyttede hid, altsaa Fremmede her i Landet. Men det var mig en sand Fornøielse at høre om deres Driftighed og Dygtighed som Fiskere og at se, hvor pent og net mange af dem have vidst at indrette sig i deres nye Hjem i „Kvæn-Byen“: velbyggede Huse, og det tørre Grus omkring forvandlet til Potetes-Haver. Den ubehagelige Side af Sagen var imidlertid, at det skal være for at komme fra dette Naboskab, at adskillige norske Fiskerfolk have flyttet bort fra deres tidligere Hjem i Byen hen til Fiskerleiet Tjyby, en Fjerdingvei borte, hvor der ser yderst ringt og vanstelt ud. Og det var et Ord, som jeg hørte atter og atter, at i Sammenligning med „Skolperne“ eller den
