den anden, at – „saadan ere disse Kvæner, de ville ikke slutte sig til os Norske.“
En af de Oplysninger, jeg søgte for at faa ligesom Syn for Sagn, var hine Talopgaver fra Sognepræsten, nemlig over Antallet af blandede og ublandede Ægteskaber i Præstegjeldet[1] i de sidste 10 Aar eller fra 1853 til 1862. Og her kan jeg nu meddele en Oversigt over dem.
| Norske | Finske | Kvænske | |
| Kvinder. | Kvinder. | Kvinder. | |
| Norske Mænd | 106 | 1 | 16 |
| Finske Mænd | „ | 48 | „ |
| Kvænske Mænd | 3 | 3 | 54 |
Af norske Mænd have 106 ægtet norske Kvinder, 1 har ægtet en finsk og 16 have ægtet kvænske Kvinder. Og paa samme Maade ere de øvrige Tal at forstaa.
Denne Tabel giver et stærkt Exempel paa, hvorledes Stammerne holde sig skilte. Selv de to sprog-beslægtede Stammer, Finner og Kvæner, blande sig nødig. De Norske have Æren af at vise sig mest omgjængelige; der har dog saa mange som 16 norske Mænd taget sig kvænske Hustruer, og vi tør haabe, de ikke skulle have Grund til at angre det, thi de kvænske Fruentimmer se ikke alene godt ud, men ere dygtige og vante med omtrent saadant Husvæsen som den norske Almue. Men hvorledes? ere da ikke ogsaa norske Kvinder villige til at ægte kvænske Mænd? jo, men her hedder det, at det er Kvænerne, som holde sig for gode og ikke ville have de norske Kvinder.[2]
