Dette Slags Opgaver for alt Finmarken skulde give
os en meget paalidelig Maalestok for den indbyrdes Stemning
mellem de tre Partier, som jo kan være forskjellig i de
forskjellige Præstegjelde, og havde vi Opgaverne for en
Række af Aar, saa skulde de som et Thermometer vise os
de fineste Forandringer fra Dag til Dag, fra Slægt til Slægt.
I Tanadalen f. Ex. have Finnerne faaet en ikke ringe Tilsætning af Kvæner, som i en fjernere Fortid have nedsat sig imellem dem og blandet sig med dem, og Virkningen af denne Blanding kjendes nu paa Finnernes bedre Holdning og Næringsvirksomhed og Hus-Stel.
Her i Tanadalen traf jeg til at besøge en Fin, som jeg under Samtalens Løb sik høre var af blandet norsk og finsk Æt: hans Fader var fra Bynæsset ved Throndhjem og havde giftet sig ind her med en finsk Kvinde. Sønnen var en Mand til Aars nu og havde selv voxne Børn; han var Fin i Dragt og Sprog og Levevis, og jeg syntes at se saa grangiveligt i hans Miner og hele Omgjængelse den eiendommelige Godmodighed og Godselighed, som jeg har talt om som et af Finnernes Stammemærker; hans Kone var finsk, og Børnene havde ikke Tanke om andet end at være Finner i Sind og Skind. Og dog fik jeg under min Times Samtale med disse Mennesker (forsaavidt det kunde lykkes os at gjøre os forstaaelig for hinanden ved Hjælp af Fingersprog og de faa norske Ord, som han, Nordmandssønnen, kunde) det Indtryk, at hin norske Mands Samliv med Finnefolket vist ikke var gaaet hen uden gavnlig Virkning paa hans Omgivelser, og at
maa jo i det Hele taget føle sig som Fremmede i Landet lige over for Nordmændene, og en kvænsk Mand kan derfor nok gaa med Frygt for, at han kanske kom til at blive som en Fremmed i sit eget Hus, om han tog sig en Hustru af den herskende Stamme.
