skabelige Ordbog skulde en Fin som denne have et kortfattet Register over de allervigtigste Ord, paa nogle faa Ark. Jeg kan endogsaa tænke mig en Grammatik indrettet for hans Fatte-Evne, uden Forklaringer bare med en Række Exempler paa finske og norske Ords Bøining, og udgjørende høist 1 Ark eller 16 Sider. Endnu en Bog i samme Øiemed: et af Evangelierne paa Norsk med finske Ordforklaringer Side for Side; fremdeles: en kortfattet Norges-Historie baade paa Finsk og paa Norsk og dertil med Ordforklaringer, en ligedan indrettet Beskrivelse over, hvorledes her ser ud i vort Land, et Udtog af Berlins Naturlære med Billederne i, et aarligt Skrift af Avis-Indhold eller med Fortælling om Et og Andet af det Mærkværdigste, som i Aaret er skeet i Finmarken og i Verden, en liden Luthers Historie, et Udvalg af Stykker i Stockfleths Dagbog o. s. v., o. s. v., alle som sagt indrettede som Sprogbøger til at lære Norsk af.
Kort sagt, fra hin Stund har jeg atter og atter maattet tænke paa, hvorledes dog Bogtrykkerpressen maatte kunne levere disse Folk flere Bøger og flere Slags Bøger, tiltrækkende som Aviser, simple som Abceer, smaa som Almanakker. Ja, naar jeg tænker paa, hvorledes der i London paa Gadehjørnerne staa Mænd med store Pakker af ganske smaa Blade, saa smaa som denne Side af Folkevennen eller som kun Halvdelen af en Side, som de stikke i Hænderne paa Forbigaaende, der kun behøve at kaste et Blik paa dem for at opfange det derpaa trykte Bibelsprog med en kort Udlæggelse og Formaning, se, saa synes jeg, at vi skulde have et Forraad af ganske smaa Skrifter, som vi gjerne kunde have Raad til at forære Finnen, og som han altid kunde have Taalmodighed til at læse – og bestandig skulde han finde enten et finsk Ord med norsk Oversættelse eller et norsk Ord med finsk Forklaring. Paa et saadant Blad kunde der være trykt en af vore Kirke-Psalmer eller
