Side:Folkevennen 1863.djvu/570

Denne siden er ikke korrekturlest
566

havde nogen Tanke om at holde Klør og saa Korn paa Skjellet, hvor han boede og opdrog sine mange Børn.

Kunde Du have Taalmodighed til at høre om denne Slægt, saadan til Prøve paa, hvorledes det kan gaa med disse Folkeblandinger? Altsaa først:

A, Thomas’s Børn med sin første Kone.

1. Johannes Thomassen, en gammel Mand nu, bor længer oppe i Dalen, ved Rostavandet, og har for indtil nylig holdt til i en Gamme her (Stedet heder derfor ogsaa Gamnæs) og fortsat sin Faders Veideri eller Fiske- og Jagt-Bedrift. Han er gift med en Kvæn-Kvinde fra Balsfjorden, men har ingen Børn med hende; hun har 3 Børn efter et tidligere Ægteskab med en Kvæn i Tamok-Dalen, hvor en Datter er gift og det med en Kvæn.

2. Ola Thomassen boede paa Skjæggenæs (sidste Anmærkning) og døde børnløs. Hans Enke, oprindelig en Kvænpige fra Sverige, men kommen som Barn med svenske Fjeldfinner til Balsfjorden og der optaget mellem Bufinnerne, blev opgift med en indflyttet Mand fra Østerdalen, som nu blev boende her paa Gaarden. Hun døde, og han giftede sig igjen med en Enke fra Gudbrandsdalen, med hvem han endnu lever som Føderaadsmand paa Gaarden, den han har overladt til en Søn af en tidligere Forbindelse, hvilken Søn er opvoxet i Østerdalen og altsaa her nord fik sig en finsk Stedmoder. Hos denne Søn, den nuværende brave Husbonde paa Skjæggenæs, med en fortræffelig Hustru af østerdalsk Æt og en vakker Børneflok, tilbragte jeg et Par særdeles hyggelige Dage: kommende nordenfra, fra Finmarken, følte jeg mig halvveis som hjemme her mellem disse „sørlandske“ Omgivelser, paa denne næsten østerdalske Gaard. Og endnu en liden Underlighed ved at fordybe mig i Passiaren med den gamle Føderaadsmand, som havde været gift med hin finske Kone, faar jeg høre,