Side:Folkevennen 1863.djvu/575

Denne siden er ikke korrekturlest
571


6. paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaa og fortælle dem for deres Børn, – og

5 Moseb. 6, 6: Og disse Ord, som jeg byder dig idag, skulle være paa dit Hjerte,

7. og du skal gjentage dem for dine Børn og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaar.

Det var ikke hans Mening med dette at gjøre Indvendinger mod min Bøn til ham igaar. Han vilde bare forklare for mig rigtig, hvorledes det var gaaet til. Bibelen havde ikke lært ham, at Forældrene ikke maatte have Lov til at undervise sine egne Børn, og naar han efter gammel Skik holdt Andagt i sit Hus, paa Kvænsk, som han selv var bleven underviist i, saa vilde han saa gjerne, at i det mindste et af Børnene skulde være med – han syntes det gjorde ham saa godt. Og han fandt ikke, at de yngre Børn, som havde gaaet paa den norske Skole, var blevne bedre underviste.

Her var en fast Overbevisning, men fremsat i en saa mild og blød Tone, at jeg blev inderlig bevæget.

Jeg saa her Kvænens Bestemthed (efter Faderen) og Finnens Blidhed (efter Moderen).






Om Fattigpleien i vort Land.
Ved Eilert Sundt.

I. Oversigt for Landdistrikterne

1. Af hvad jeg i Forbigaaende anførte i forrige Hefte eller Side 468, gjentager jeg her, at Indtægterne for alt Rigets Fattigkasser øgedes

fra 565,020 Spd. i 1851
til 844,319 Spd. i 1860.