Side:Folkevennen 1863.djvu/586

Denne siden er ikke korrekturlest
582


11. For atter fra en anden Side at søge Svar paa det Spørgsmaal, hvori det stikker, at Fattigpleien, skjønt den ifølge Opgaverne ikke har havt Flere at gjøre med og skjønt den omtalte Forandring i Forsørgelsesmaaden ikke kan have gjort Udslaget, endda har krævet saa mange flere Pengemidler i det 2det end i det 1ste Femaar, skulle vi nærmere betragte disse samme Midler, hvorledes de ere indkomne, nemlig:


Det aarlige Middeltal: 1851–55 1856–60.
1, udlignet i Penge 12,713 Spd. 182,569 Spd.
2, udlignet i Fødemidler in natura,
som igjen ere ansatte i Penge til 85,926 94,510
3, Lægdsforsørgelsen ansat i Penge 162,244 175,096
4, Indtægt af Brændevins Salg
og Udskjænkning 15,226 13,507
5, andre Indtægter 46,699 70,129
samlede Indtægter 432,808 Spd. 535,811 Spd.

At Skatteyderne levere Mel, Melk, Kjød og andre Fornødenhedsvarer in natura til de saakaldte Husarme, det er en gammel Maade ligesom den at tage de saakaldte Lægdslemmer i sine egne Huse og sætte dem ved sit eget Bord. Men hin Maade holder nok paa at lægges af eller at indskrænkes, ligesom vi have hørt om denne. Vel staar der anført et høiere Pengebeløb for Natural-Bidrage i 2det end i 1ste Femaar; men det kan have sig dermed som med Pengebeløbet for Lægdsforsørgelsen, der ogsaa sees at være forøget, trods den virkelige Formindskelse i Antallet af Lægdslemmer, saa Aarsagen til Forøgelsen maa ligge i en anden Værdsættelse.

Den væsentlige Forøgelse ligger i den 1ste og 5te Post. Det er gaaet mere og mere saa (dels formedelst Indskrænkning i Lægdsforsørgelse, dels formedelst andre Aarsager, som senere komme paa Tale), at Fattigvæsnet trænger til rede Penge.