Side:Folkevennen 1863.djvu/587

Denne siden er ikke korrekturlest
583


Det som Lægdsforsørgelsen siges at have kostet (3die Post), maa naturligvis have gaaet med til de egentlige Lægdslemmer, hvis Antal er opgivet i § 9, og alle de øvrige Indtægter skulde da være medgaaede til de andre Fattige (hvad enten de saa ere forsørgede ved Bortakkordering eller paa andre Maader). Og nu kan man med Hjælp af Opgaverne her og i § 9 finde Middelsbekostningen for 1 Lægdslem og for 1 Fattig af de andre Klasser, saaledes:

1851–55. 1856–60.
1 Lægdslem 15710 Spd. 18410 Spd.
1 Fattig af de andre Klasser 6810 9110

Efter dette er jo baade Lægdslemmer og de andre Fattige blevne dyrere at forsørge. Men der er Forskjel: for hine er Forhøielsen kun 17 Procent, for disse derimod er den det dobbelte deraf eller 34 Procent. Herom mere nedenfor.

12. Lad os kortelig betragte Indtægtsposterne for hver af de to Hoveddele af Landet.

Aarligt Middeltal. 1851–55. 1856–60.
I det Østenfjeldske:
1, Pengebidrag 79,178 Spd. 109,277 Spd.
2, Naturalbidrag 66,670 70,756
3, Lægdsforsørgelse 90,563 89,855
4, Brændevins-Indtægt 6,863 5,388
5, øvrige Indtægter 27,098 39,326
samlede Indtægter 270,472 Spd. 314,602 Spd.
I det Nordenfjeldske: 1851–1855. 1856–1860.
1. Pengebidrag 43,533 Spd. 73,293 Spd.
2. Naturalbidrag 19,252 23,753
3. Lægsforsørgelse 71,579 85,239
4. Brændviins-Indtægt 8,362 8,118
5. øvrige Indtægter 19,599 30,799
samlede Indtægter 102,325 Spd. 221,202 Spd.[1]
  1. Lægges Tallene for det Østen- og det Nordenfjeldske sammen, saa burde de stemme med Tallene for det hele Land (§ 11) Men de gjøre det ikke ganske. Aarsagen er, at jeg ved den