Fattigkommissionerne, men i den Maade, hvorpaa de samme Opgaver ere summarisk meddelte i de trykte Tabeller.
a. Disse Tabeller have en særskilt Afdeling for Landdistrikternes kommunale Fattigvæsen, og denne Afdeling er indrettet saa at man Aar for Aar kan se Tilstanden særskilt for hvert Amt. Men saa er der ogsaa en særskilt Afdeling for visse „Værker og Brug,“ hvis Eiere have benyttet sig af en dertil sigtende Lovbestemmelse og faaet sig indrettet hver sit særskilte Fattigvæsen, adskilt fra Sognenes. Dette er en Sag, som nærmest angaar Skatteyderne: i det ene Tilfælde er Værkseieren kun som en af Sognets mange Skatteydere, og de Fattige blandt Værkets Arbeidsfolk nyde Hjælp af Kommunens Fattigkasse; i det andet Tilfælde er Værkseieren fritaget for Ydelser til denne Kasse, men forsørger selv og alene sit Værks Fattige. Men denne Adskillelse bar intet at betyde, naar vi saaledes i Almindelighed som her tale om Fattigvæsnet paa Landet, om Antallet af de Fattige og om Fattigbyrden for den hele Befolkning af baade Værkseiere og Bønder og Andre. Og det Rette vilde altsaa have været her at slaa sammen Opgaverne over de Fattige og over Fattigpengene, hvad enten de henhørte under hint Kommunale eller under dette halv-private Fattigvæsen. Men nu har det været i Veien, at Tabellernes Afdeling over Værker og Brug er indrettet saa, at man ikke kan se, hvor stor Del af dens Opgaver der vedkommer Land-Distrikterne (en Del hører nemlig til Byerne), heller ikke, hvor stor Del der kommer paa hvert Amt. Derfor har jeg i nærværende Fremstilling maattet holde mig til hin Afdeling for Land-Kommunerne alene, og bar intet Hensyn kunnet tage til denne Afdeling for Værker og Brug, og jeg kan kun saa omtrentlig sige, at paa Landdistrikternes Folkemængde af 1,292,232 Mennesker (§ 2) kommer der, foruden hvad jeg allerede har anført, fremdeles for de hidtil overseede Værker og Brug omkring 1000 Fattige og 20,000
