- 3) Familier med Børn, og
- 4) meget skrøbelige Folk samt Pleiebørn.
Klasse 4 var der ikke Tale om at optage i Lægdshuset; Folk af Kl. 3 skulde kun sættes ind i yderlige Tilfælde, r. Ex. om de viste et meget uskikkeligt Forhold; Kl. 2 skulde heller ikke i Lægdshuset for det Første. Men til alle Personer af Klase 1 skulde det meldes, at vilde de nyde Understøttelse fremdeles, saa maatte de begive sig did og være der.
Det var omtrent 70 Personer, som kom ind under denne sidste Afgjørelse, og de havde hidtil kostet Fattigvæsnet omtrent 1000 Spd. for Aaret. Ren af det hele Antal var der kun 10 eller 12, som kom og tog imod den anviste Plads i Huset; de øvrige betakkede sig, prøvende paa at slaa sig igjennem uden offentlig Hjælp.
Rimeligvis havde de dannet sig overdrevne Meninger om, hvor strængt og uudholdeligt det skulde være i den nye Anstalt, og det kan forudsees, at flere af dem nok ville komme igjen og melde sig siden. Men vist er det dog, at ved Indførelsen af denne nye Forsørgelsesmaade var der adskillige, som mandede sig op til Forsøg paa al hjælpe sig selv.
Et Exempel er meget talende. En Karl, som nu sagdes at være en en 45 Aar, havde været fast forsørget siden 1842. Pastor Hirsch, der ved sin Ankomst til Embedet forefandt ham som Lægdslem, fik for nogle Aar siden vedtaget, at man skulde overlade ham til sin egen Selvhjælp, og Fattighjælpen ophørte men det varede kun nogle faa Maaneder, da han kom igjen i en saa ynkelig Forfatning, at man ikke længer syntes at kunne sige ham Nei, og han blev da atter lagt paa Lægd (eller bortakkorderet – jeg mindes det ikke saa nøie). Men nu i Vaar da Sagen om Arbeidshuset var afgjort, og han forstod, at han skulde ind der, tog han Tjeneste som Gaardskarl hos en Bonde i Præstegjeldet. „Men, spurgte jeg, da Præsten havde fortalt mig det, hvorledes gaar det, kan han virkelig tjene?“ „Derom, svarede Præsten, spurgte jeg ogsaa hans Husbonde, som jeg traf for ikke længe siden, og han sagde, at Karlen gjør Ret for sig og tjener for Kost og Klæder.“
Dersom dette bliver læst i Strinden, saa ville Mange, der vide hvem jeg sigter til med dette, uagtet jeg ikke har nævnet Navnet, og Nogle ville maaske synes, at det er ikke