Side:Folkevennen 1863.djvu/63

Denne siden er ikke korrekturlest
59

to Klasser gaa dog paa mange Maader over i hinanden. De offentlige Bibliotheker kræve ofte en Aars-Kontingent ligesom de private, og Udlaanet er da indskrænket til den Kreds af Folket, som erlægger den; og de private Bibliotheker lægge mere og mindre tydeligt an paa at komme hele Almuen tilgode, ved at sætte Aarsbidraget lavt og ved at vælge saadanne Skrifter, som tiltale den almene Mand. Ja, meget ofte have private Læseselskaber overgivet sin Bogsamling til at blive Kommunens Eiendom, for at Bibliotheket under den offentlige Understøttelse og Bestyrelse kunde blive mere almennyttigt.

Omvendt have dog de private Læseselskaber paa nogle Steder samlet sig Bøger af Leiebibliotbheks Art, nærmest til Tidsfordriv for den høiere Del af Befolkningen; etsteds, ser jeg af en Indberetning, bestaar der end ogsaa et offentligt lmuebibliothek af almindeligt Slag ved Siden af det ligegesom fornemmere Læseselskabs-Bibliothek. Men dette Slags Betalings-Bibliotheker have ikke betragtet sig selv selv som Almuebibliotheker, og fra dem har jeg ingen Indberetninger, saa de altsaa ikke ere indbefattede i nærværende Fremstilling.

Det fremgaar ellers paa mange Maader af disse Bibliotheks-Beretninger, hvad der jo desuden er bekjendt nok, at der er større Forskjel mellem Eiendoms- og Abveids-Klassen i Christiania Stift og i det Indre af Throndhjems-Stift end ellers i Landet. Paa Vestlandet og i Nordlandene hedder det jevnlig, at Husmandsfolk og Tjenere sees jevnt mellem Laantagerne sammen med Gaardmænd og Gaardmands-Sønner; i hine Egne derimod er Læselysten kjendelig mindre blandt Arbeidsklassen.

    før omtalte Ting at de offentlige Bibliothekers Bøger meget ofte forvares i selve Kirkerne, i et Skab i Sakristiet eller paa sine Steder endog i selve Choret.