Side:Folkevennen 1863.djvu/65

Denne siden er ikke korrekturlest
61


Ved 27 af de 97 Bygde-Bibliotheker har Bibliothekaren Len, fra 1 til 5 Spd., undtagelsesvis paa et Sted (hvis det ikke er en Skrivfeil i Indberetningen) 10 Spd. Men hvad enten med eller uden Løn, er det mest Kirkesangere og Skolelærere, som have paataget sig dette Hverv, og det forekommer mig, som at derved den hele Stand har erhvervet et ikke ringe Tillæg til sine øvrige Krav paa Erkjendtlighed. En og anden af Folkevennens Læsere vil maaske erindre den gamle Skolelærer og tro Bibliothekar Hans Kristvik i Bremsnæs nær Christiansund, som jeg engang har fortalt om; tilføie kan jeg nu det Exempel, at Kirkesanger Augustinussen, Storthingsmanden for Nordlandene har holdt ved som Bibliothekar fra 1841 til Dato, uden Tanke om Løn. Ved 20 Aars Gjerning samler man Erfaring, og det vil interessere Almuebibliothekernes Venner, at se lidt af hvad Hr. Augustinussen skriver:

Meest udlaante i 1861 og meget søgte vare følgende Bøger. Familiebibliothek, Folkets Helse, Daa’s Jordbeskrivelse, Skillingmagazin, Bibliothek for Ungdommen, Almuevennen, Berlins Naturlære, Folkevennen, Miertschings Reise, Stenersens Reformationshistorie. Menigmands Ven, Hjemmet og Vandringen, Combes Fysiologi, Ursins Betragtninger over Himlen, Udsigt over Jesu Liv, Forsynets Veie, Lambrechts Veileder, Storbonden og hans Sønner, Thisteds Andagtstimer, Bondepraktika, Løverdags Aftenblad, Ugeskrift for den norske Landmand, Dyrlægebøger, Jerrers Fortællinger laaner man gjerne. Udlaaneren maa selvfølgelig ofte bestemme Valget af Bogen, naar nemlig enten den forlangte Bog ikke er hjemme eller Laaneren „vil have en Bog“ uden at kune opgive noget andet Mærke end det, at den maa være „ral.“ Historiske og religiøse Bøger forekommer det mig, at Stemningen er meest for, samt for saa populære Jordbrugsskrifter som Bondepraktika og den erfarne Landmand. Sverdrups Lærebog falder de Fleste for svær at sætte sig ind i og desmere at følge. Juridiske Bøger, af hvilke Bogsamlingen eier „Husretten“ og „Landboret,“ synes at falde almindelig Mand for tørre, og da man mærker, at der skal saa saare meget til for at blive Lovklog, saa synes den Varme, der engang herskede