Side:Folkevennen 1863.djvu/73

Denne siden er ikke korrekturlest
69

Menneskene, hvad Folk synes og siger paa andre Steder end i den Krog, hvor man lever sit ensomme Liv, hvad Mænd i andre Livsstillinger, med anden Opdragelse og Livserfaring og Smags-Retning have at meddele i Skrift og Bøger. For 100 Aar siden, for 50 Aar siden lod vore Almuer sig nøie med at spørge Nyt paa Byreiser o. s. v., og da var dette Slags Læselyst fremmed; men nu er den kommen.

Her maa det ansees som et heldigt Sammentræf, at til samme Tid er denne Tanke med Almuebibliotheker opkommet og saa vidt gjennemført. Thi de tjene ikke alene til at tilfredsstille den nyvakte Læselyst, men de tjene tillige i det Hele og Store taget til at bevare denne fra at skeie ud. Den hele Kjede af Almuebibliotheker er som et vidt forgrenet Lednings-System, der fører Bogverdenens friske Strømme hen til de mest afsidesliggende Steder og tillige – som de velindrettede Ledninger for store Steders Vandforsyning pleie – virker som Filtrerings-Apparat, der afsiler det Slette og kun slipper det Gode igjennem. Vore Almuebibliotheker ere jo i Hænderne paa Menighedernes bedste Mænd, Mænd, som nyde Tillid blandt sine Sognefolk, og som navnlig vise sig fortjent til Tillid ved den Omhu, de vise ved Valget af Bøger, naar Indkjøb skal gjøres. Paa den ene Side søger man naturligvis at træffe Almenhedens Smag, men paa den anden Side afviser man med Bestemthed hver Bog, som befrygtes at være farlig for Tænkemaaden og Sæderne. Vistnok er det for en stor Del netop Almuebibliothekerne, som have vakt og næret Læselysten; men denne kunde og vilde nok være kommen i sin Tid alligevel som af sig selv, og uden Almuebibliothekernes forsvarlige Udvalg af Bøger vilde den da snarere søge sin Mættelse i den slette Del af Litteraturen eller fraadse i Morskabslæsning.

Fra Opdal i Throndhjems Stift skrives saa: