Side:Folkevennen 1863.djvu/74

Denne siden er ikke korrekturlest
70


Saavel i Kommunebestyrelsen som blandt Almuen er der noget deelte Meninger om hvad Slags Bøger man nu bør indkjøbe for den lille Pengebeholdning Bibliotheket har – religiøse eller ikke religiøse. Der er nemlig Nogle som tro, om end ikke at andre Bøger end de saakaldte gudelige ere skadelige, saa dog at Læsning af deslige er mindre nødvendig medens Andre paastaa, at af de saakaldte gudelige Bøger forefindes saa meget i næsten hver Mands Hus, at de, som søger efter saadanne, vil finde sin Trang tilfredsstillet, hvor man end er, medens andre Bøger meget sjeldnere forefindes. – Disse Sidste vil saaledes have væsentlig anskaffet Bøger af blandet Indhold og mindst af de saakaldte gudelige. En Kommitte til at gjøre Forslag om Indkjøb er nylig valgt af Kommunebestyrelsen, men Resultatet er endnu ubekjendt.

Dette Exempel fra Opdal anførte jeg med Hensyn til, hvad jeg nys mente, at vore Almue-Bibliotheker ere i gode Hænder. Naar selve Kommunebestyrelsen tager sig saaledes af Sagen, saa kan man nok haabe, at den tilsidst maa blive ordnet paa det Bedste, og saalænge de, som raade og styre i Menighederne, skjænke Sagen saa megen velvillig Opmærksomhed som det hidtil har været almindeligt, saa tør vi tro, at Almuebibliothekerne skulle blive et Middel til, at den vakte Læselyst skal vise sig som et godt Opsving i vort Folkeliv.

Sluttelig maa jeg i denne Forbindelse tillade mig nogle Ord om den nye Opfindelse med Godtkjøbs-Aviser. Den er ikke stort over 10 Aar gammel, men allerede flyver der Tusinder og atter Tusinder af disse Smaablade omkring. Kirkesanger Olafsen i Romsdalen taler om et Skolebibliothek, han har faaet istand for sin Skole, og tilføier:

Samtidigt har jeg faaet Børnene inddelte i Lag, saa at hvert Lag holder „Børnenes Blad,“ ligesaa holder Forældrene uden Undtagelse Allesammen, baade Gaardmænd og Husmænd, dels „Lørdagsblad for Arbeidsklassen,“ dels „Almuevennen,“ dels begge Blade. Og det er mærkeligt hvorledes Ungdommen har vundet i Læsedygtighed siden disse Blade og Bøger fandt saa al-