Side:Folkevennen 1863.djvu/75

Denne siden er ikke korrekturlest
71

mindelig Indgang, paa samme Tid, som Forstanden udvikles, Videbegjærligheden vækkes og næres og Kundskaber indsamles. Det bliver en Trang for disse Børn at læse og følge med Tiden.

Og fra andre Bygder i Romsdalen og ellers viden omkring høres lignende Yttringer. Men nu springer jeg over en hel Del Bygdelag og slaar ned i Hjertet af Christiania Stift, i nordre Odalen. Her skrives saa:

Bibliotheket blev oprettet 1830, opfriskedes 1843, atter igjen 1854, efterat det i flere Aar i de mellemliggende Tidsrum havde stagneret, og det ser heller ikke nu ud til at blive holdt i stadig Gang. – Erfaring har viist, at Bibliotheket har havt den Virkning, at det har vakt Læselysten. Hvad derfor er til Hinder for Sagens Fremme er saaledes efter Bestyrelsens Formening ingenlunde Mangel paa Læselyst – den findes vistnok mangesteds endnu – men Læselysten har kastet sig paa Blade og Smaaskrifter, hvoraf der holdes en heel Deel her i Præstegjeldet. Foruden de store Tidender „Morgenbladet“ og „Aftenbladet“ i faa Exemplarer, holdes der en Mængde af Anton Bangs Blade, Løverdagsbladet, Børnenes Blad, Almuevennen, ligesom ogsaa religiøse Blade og Misstionstidender. Man troer ikke at nogen Forandring i Bestyrelsen vilde medføre nogen væsentlig Forbedring. Hvad Ordningen ved Udlaanet angaaer, troer man, at den er hensigtsmæssig letvindt og betryggende da Bibliothekaren er tilstede ved Kirken, naar der holdes Gudstjeneste, for at uddele Bøger. Bestyrelsen har ikke kunnet udfinde noget Middel til at holde Laantagerne til at indlevere Bøgerne ordentlig, og dette gjør, at mange Medlemmer blive kjede af Selskabet. Historiske, gudelige og Landbovæsens Bøger tiltrænges og yndes mest. Saavel Gaardbrugere som Husmænd ere Medlemmer af Selskabet, men saavidt Bestyrelsen veed, er det sjeldent Tjenerklassen benytter Bøgerne. Man spørger idelig efter nye Bøger, og Bestyrelsen formener ogsaa, at Selskabet vilde faa bedre Fremgang naar den havde større Midler end den har til at gjøre Indkjøb. Bøger, der ere værd at læse, faaes ikke mange af for 3 Spd. aarlig eller noget mere.

Og fra denne Kant af Landet har jeg flere lignende Yttringer om Bladenes Indflydelse. – Det er, som om der skulde være begyndt en ny Tidsalder for Bibliothekerne