Om denne Gjenstand blot kunde vække saa megen Interesse
som f. Ex. Statistikken over Almue-Bibliothekerne, hvortil
der, som man ovenfor vil have seet, er givet Bidrag fra
saa mange Bygder!
I hver Bygd er der En og Anden, som vilde kunne sige mig en Ting, som jeg fornemmelig[1] skulde ønske at vide, nemlig om de ældste Stuebygninger, som endnu ere at se i Bygden, have hørt til nogen af de Stueformer, som jeg har opstillet, den akershusiske, throndhjemske, jæderske, mandalske o. s. v.
Det er et helt System, jeg er kommet til at opstille – denne Række af adskilte og kjendelige Stueformer som synes mig at have hørt hjemme i hver sit Strøg af Landet, men ellers at have udviklet sig af en eneste oprindelig og meget simpel Grundform, Røgstuen nemlig. Det er ogsaa faldet i min Lod at paavise, at denne Røgstue fra gammel Tid af har været indrettet paa en dobbelt Maade, idet Ildstedet enten har været Are midt paa Gulvet (i Indlandet eller i Skovbygder, hvor der var nok af Brænde til baade Varme og Lysning), eller Røgovn, en halvlukket svær Stenovn uden Skorstenspibe, i det ene Hjørne af Stuen (i Fiskeri-Distrikterne, med mindre Forraad paa Brændeved, men med god Raad paa Tran til at brænde i Lampe til Lysning). Jeg har troet at kunne trække Grændse-Linien mellem de to Arter af den gamle Røgstue-Form, saaledes at Røgovnstuen (modsat Arestuen) har hørt hjemme vest for Fjeldet fra Sta-
- ↑ Ellers vil den, som har seet noget af min Afhandling, nok have mærket, at der er ikke den Ting, som staar i Forbinbindelse med Bygnings-Skikken, uden at det vil interessere mig at høre derom. En tilsyneladende Smaating kan ofte sætte paa Svoret og lede til den rigtige Opfattelse af del Hele.
dalske Arestuer blandt de interessanteste Oldtids-Levninger, og jeg skulde sætte stor Pris paa en fuldstændig Tegning og Beskrivelse af dem.
