Veirforandringer, have Barometer-Observationer tiltrukket sig
mere og mere Opmærksomhed blandt Skippere og Matroser;
det hører jeg ogsaa af Instrumentmagere, at i de senere
Aar sælges der ikke faa Barometre til Landmænd, som
gjerne vilde forudse Veiret for Slaattens og Skurens Skyld.
Men at skjønne Veiret og dets forestaaende Forandring
er ikke saaledes et Livsspørgsmaal for Nogen som for
Fiskeren paa den aabne Baad.
har jeg modtaget til Indrykkelse i Folkevennen et Brev, som er dateret 4de Marts 1863 og underskrevet: „Flere Almuesmænd og Vaardsildfiskere i Søndfjord.“
Det skulde i Sandhed være mig kjært at optage Brevet helt; thi det er helt igjennem et vakkert Exempel paa sindig og forsonlig Skrivemaade. Men efter nærmere Betænkning ville Brevskriverne vist tilgive mig, at jeg forbigaar Begyndelsen og Slutningen, hvor der er indblandet saa særdeles velvillige Yttringer til mig personlig, at det nok vilde se altfor underligt ud, om jeg selv skulde befordre dem til Trykken. Og uagtet der i det Udeladte behandles en ganske vigtig Sag, saa vedkommer den dog ikke Brevets egentlige Gjenstand.
Med Hensyn til denne Gjenstand tør jeg bede bemærket, at i det omhandlede Stykke af mig („Fiskeriets Bedrift“ i sidste Tillægshefte til Folkevennen) har jeg dog ikke indladt mig paa den Ting at anbefale Lister-Baaden til Brug for Nordlandets Fiskere, og jeg vil overhoved ikke gjerne, at det skal se ud, som om jeg med min Tale om Søfart og Fiskeri har indbildt mig at forstaa Tingene med Sømandens og Fiskerens Sagkundskab.
