Side:Folkevennen 1863.djvu/92

Denne siden er ikke korrekturlest
88


Jeg mener endog, at Mænd, som have gjennemgaaet de bedste Sømandsskoler og al sin Tid have syslet med Baade og Skibe, de skulle, om de ere skjønsomme, betænke sig vel førend de anbefale et nyt Slags Baade for en fiskende Almue paa et Sted, hvor de ikke ere mindst lige saa vel kjendte med Bedriften og alle Omstændigheder som den fiskende Almue selv. Thi jeg har store Begreber om den Indsigt, som vor Kyst-Almue besidder med Hensyn til sin Bedrift paa Havet. Det er en Indsigt, som er samlet ved et Tusind-aarigt Livs daglige Erfaringer. Thi i Tusinde Aar og mere har Almuen ved vore Kyster øvet sig paa Havet: for Moro følger Smaagutten med Faderen paa Baaden og lærer af ham og igjennem ham af den lang Rad af Forfædre, og til den arvede Sum af Lærdom lægger han selv senere sine egne Erfaringer, naar han er bleven stor og øver Gjerningen for Alvor.

Kyst-Befolkningens Tænksomhed og Fremskridtsaand kommer tilsyne i de mange forskjellige Baad-Former og i de Forandringer og Forbedringer, som fra Tid til anden indføres. At agte paa disse Ting er mig derfor det samme som at samle Bidrag til Kundskab om og ret Forstaaelse af Almuens Aands-Udvikling og Dannelses-Grad, og dette hører netop med til min Dont.

Fordi jeg har med Folkevennen og med Folkeoplysningens Fremme og andre beslægtede Ting at gjøre, derfor glæder jeg mig ved ethvert Træk, som belærer mig om Almuens Tænksomhed og praktiske Oplysning. Og at fremstille saadanne Træk, paa det at Andre kunde glædes ved samme Syn som jeg, det var netop et Hovedformaal for det Stykke af mig, som er Gjenstand for Bemærkninger i Brevet fra Søndfjord.

Temmelig ofte træffer jeg til at læse og høre Yttringer om Folkeoplysning, som om der ikke kunde være Tale om Oplysning blandt Folket uden Skolemestere og Bøger.