Jeg mener endog, at Mænd, som have gjennemgaaet
de bedste Sømandsskoler og al sin Tid have syslet med
Baade og Skibe, de skulle, om de ere skjønsomme, betænke
sig vel førend de anbefale et nyt Slags Baade for en
fiskende Almue paa et Sted, hvor de ikke ere mindst lige
saa vel kjendte med Bedriften og alle Omstændigheder som
den fiskende Almue selv. Thi jeg har store Begreber om den
Indsigt, som vor Kyst-Almue besidder med Hensyn til sin
Bedrift paa Havet. Det er en Indsigt, som er samlet
ved et Tusind-aarigt Livs daglige Erfaringer. Thi i
Tusinde Aar og mere har Almuen ved vore Kyster øvet
sig paa Havet: for Moro følger Smaagutten med Faderen
paa Baaden og lærer af ham og igjennem ham af den
lang Rad af Forfædre, og til den arvede Sum af Lærdom
lægger han selv senere sine egne Erfaringer, naar han er
bleven stor og øver Gjerningen for Alvor.
Kyst-Befolkningens Tænksomhed og Fremskridtsaand kommer tilsyne i de mange forskjellige Baad-Former og i de Forandringer og Forbedringer, som fra Tid til anden indføres. At agte paa disse Ting er mig derfor det samme som at samle Bidrag til Kundskab om og ret Forstaaelse af Almuens Aands-Udvikling og Dannelses-Grad, og dette hører netop med til min Dont.
Fordi jeg har med Folkevennen og med Folkeoplysningens Fremme og andre beslægtede Ting at gjøre, derfor glæder jeg mig ved ethvert Træk, som belærer mig om Almuens Tænksomhed og praktiske Oplysning. Og at fremstille saadanne Træk, paa det at Andre kunde glædes ved samme Syn som jeg, det var netop et Hovedformaal for det Stykke af mig, som er Gjenstand for Bemærkninger i Brevet fra Søndfjord.
Temmelig ofte træffer jeg til at læse og høre Yttringer om Folkeoplysning, som om der ikke kunde være Tale om Oplysning blandt Folket uden Skolemestere og Bøger.
