Side:Folkevennen 1863.djvu/93

Denne siden er ikke korrekturlest
89

Men jeg tager Ordet i rummeligere Betydning og lægger endog megen Vægt paa den Oplysning, den Indsigt og Skjønsomhed, som er vunden og fremdeles kan vindes i i selve Livet og under Udførelsen af den daglige Gjerning. Jeg skal her ikke tale om den religiøse Kundskab og om, hvordan den bedst erhverves; men hvad angaar anden nyttig Kundskab, siger jeg, at den er en forsvarlig oplyst Mand, som forstaar sin Dont tilgavns, selv om han ikke forstaar den paa Bøgernes Maade; thi at forstaa sin Dont, det er noget, som man har Nytte af, og at forstaa en Ting tilgavns, det er noget, som udvikler Sjels-Evnerne og dermed skjænker en af Oplysningens bedste Nydelser.

Om jeg kunde følge Brevskrivernes Indbydelse og besøge dem under Fisket, saa vilde jeg altsaa ikke indlade mig paa at afsige Dommen om de forskjellige Slags Baade, men vel vilde jeg have stor Interesse af at høre paa de dygtigste Fiskeres Forklaring om samme Baades Fortrin og Mangler – og jeg skulde vistnok (som hidtil efter ethvert Forsøg paa at lære at forstaa Almuen) vende hjem igjen med forhøiet Agtelse for Almuens Indsigt og Skjønsomhed.

Endelig skal jeg bemærke, at som jeg i vigtigere Ting ikke pleier bygge min Dom paa en enkelt Mands Ord, saa skulde jeg neppe fremhævet saa meget en enkelt Østlændings (Karl Abrahamsens) Yttringer om, hvorledes det tidligere havde sig med Søndfjords-Fisket, om jeg ikke havde fundet dem overensstemmende med den Erklæring af Opsynschefen, som jeg ligeledes har anført.

Eilert Sundt.


– – – Vi have aldrig erfaret, om De Hr. E. Sundt har besøgt Søndfjord eller ikke; det synes i hvert Fald ikke at have været Tilfældet. Vi bede Dem derfor herved indstændigen om at komme, ikke alene til de „Store,“ men ogsaa til de „Smaa,“ til selve Almuen, og vi haabe, at De nuomstunder vil finde det hyggeligere hos os end De af enkelte Yttringer, der maa have sit Udspring fra Sagnet om, eller muligens Synet af en og