Derimod foretrække vi den lettere og mere „haandterlige“ Stavangerbaad, ligesom vel ikke hverken tildels Stavangeren eller vor Nabo, den raske Suling, hvilken sidste lige godt kan haandtere baade Raa- og Spridseilbaaden, staar tilbage for Austmanden som Vaarsildefiskere. Vilde vore flinke Baadebyggere foretage den paatænkte og tildels iværksatte Forandring med Sønd- og Nordfjordsbaaden, vilde vi, naar Spridseilet kommer til, faa nok saa hensigtsmæssige Baade for Vaarsildefiskeriets Bedrift, og de ville ligge lige saa nær mod Vinden som de andre Spridseilbaade.
Hvad forresten Karl Abrahamsen – saavidt vi kunne slutte, have ogsaa Enkelte af os talt med denne Mand – fortæller i Deres ellers interessante Foredrag, som vi just nu i og efter Fisket holde paa at læse, (En Tylvt Forelæsninger, Kristiania 1862), om „hvor ringe det saa ud med Kinns-Folket i alle Maader,“ om deres Forgudelse af Austmændene, om deres Maade at tage Silden af Garnene paa, om deres „skralle“ Kost og om, at Austmændene kunde holde ud paa sine større Baade at ro flere Gange til og fra Sætterierne, „medens vi ikke orke mere,“ da trænger dette til Berigtigelse. Uden at ville støde vor Broder Austmanden, som Omstændighederne havde kaldet og dannet til Sømand, og hvem vi oprigtig ønske, at han i enhver Henseende maatte gjøre vort Land Are, nødes vi dog her at sige, at ingen af disse K. Abrahamsens Yttringer fortiden passer paa Flerheden af Kinns-Folket. Imidlertid tilstaa vi med Glæde, at Adskilligt har nylig forandret sig til det Bedre, og at vor Samfærdsel med andre Egnes Fiskefolk ei har været uden Virkning.
Med Alt dette er det ingenlunde vor Mening, uagtet Tilstanden paa visse andre Steder vistnok ikke er bedre, at det nu staar godt til med os i alle Maader; nei, langt derfra. Derfor stræbe vi ogsaa fremad og at overvinde Vanskelighederne, saavidt vi formaa. Søndfjordingen har viist, at han gjerne vil „blive i i Landet og nære sig redelig,“ og han har ligesaavel som Andre Sands for det Hyggelige og Tækkelige, men med et dybt Suk maa han ofte give Slip paa det Behagelige for at have det Nødvendige. For en Tid siden havde vi i en Række af Aar Guds rige Velsignelse baade af Land og Sø; da forbedredes Tilstanden her betydeligt, hvilket ogsaa snart viste sig i det Ydre. Nu ser det vel mørkere ud; men vi ville dog ikke lægge Hænderne i Skjødet. Gud vil hjælpe dem, som stole paa ham og vil hjælpe sig selv, og han kan endnu aabne Udsigter, hvor vi ingen øine!
