Høvdinga i Norje var fælt striæ aa egænsindiæ, saa dæ dom villæ sjaa sæj sjøl tæl Bæstæ paa haar sin Maatæ; dom villæ intæ læ naa’n Ting gaa fram, om’n var naak saa bra aa rekti, naa’n intæ var tællags aat dom; dom tæinktæ intæ paa aa jøra naan Nyttæ faar hele Rikji, møn dom mentæ, at dæ dom skullæ faa raa saalæssæn som dom sjølvæ villæ i dein Lainstrækninga, som dom haddæ aa raa aavær; dom sættæ sæj jinnæ imot baadæ Laav aa Ræt aa imot Konga sjøl, naa dom bæræ tolæ. Olaf Kongæ ville læræ Høvdingom aa houllæ naa’n Maatæ mæ aa reijere som dom sjølvæ villæ; hain villæ sætta Laav aa jøra Ræt aa go Sjik i Lainæ, aa faa dom tæl aa houllæ mer ihop, en dom før haddæ jort; hain villæ hjælpæ „Kristendommen“ fram saa my som muli, aa dæffær for hain aafte hart fram imot dom. For alt dette fæk Høvdinga Hat aat a Olaf Kongæ. Da Kongæn tæinktæ paa aa faa ført in „Kristendommen“ væst i Laini, faarbouv hain Følkæ dær aa sælja Koun aat Følk nolantæl Laini, faar at dæ intæ skullæ kaammaa tæl aa
- ↑ Folkevennen for 1862, Side 567, yttrede Ønske om at faa sendt som Sprogprøver flere Bygde-Dialekters Oversættelse af et og samme Stykke af Sommers „Noregs Saga.“ Her leveres nu en Prøve fra Furnæs paa Hedemarken. Den er meddelt af Skolelærer Mikkelsen, som siger om sig selv: „Dette Maal er i den mest indskrænkede Forstand mit Modersmaal og tillige mit hverdagslige Talemaal.“
