Garn (Gaarden) I dette Ord har r-Lyden Overvægten,
ligesaa i hart; men i Gal og hal har l-Lyden Overvægten. Det
samme kan ogsaa være Tilfældet med andre Ord, og deraf
kommer det, at paa nogle Steder et og samme Ord ikke er
bogstaveret ligedan.
Furnæs-Dialekten tales nok endnu af største Delen af de indfødte Furnæsninger; men siden Byen Hamars Anlæg har dog en Del – vistnok endnu den mindre – begyndt at efterligne det mere dannede Sprog, som de have hørt Byfolkene tale. De mere fremragende Bønder, som ere Kommunens Formænd og Repræsentanter osv., ere ogsaa i sproglig Henseende noget paavirkede ved oftere Omgang med dannede Folk. – Mange synes nok ogsaa at Bygdemaalet er „raat, stykt aa tongvint aa bruke,” hvorfor de – især naar de tale med dannede Mennesker, – søge enten at bruge Bogsproget, eller i det mindste for en Del at efterligne de Dannedes Talesprog; men i Omgang med Bygdefolket bruge ogsaa mange af dem det brugelige Bygdemaal. Nabobygdernes Maal er især ved Vokalforandringer noget afvigende fra Furnæsnings-Maalet.
Høvdenganje i Norge va mykje strie aa siølvise, so dei vilde bære søkje sit eie Gagn paa kvar sin Vis, aa ingja Sak skulde gaa fram naar ho inkje va te Lags aat dei, om ho endaa va nok so go aa ret; dei tænkte inkje paa heile Rikjets Gagn, men meinte at dei skulde faa raa so dei vilde i dein Lansdela dei ha Velde úve; dei sette gjerne imot Lov aa Ret aa mot Kongen, naar dei bære taarde. Kong Ola vilde lære Høvdenganje te heilde noke Maate; hain vilde sette Lov aa gjere Ret aa go Skapna i Rikja aa virke meir Samhaild; hain vilde fremme Kristændomin so mykje so molæ va, aa for hart fram mæ di.
Fúr ailt dette la Høvdenganje Had te Kong Ola. Daa
- ↑ Af Gaardmand Lars St. Gjørvad i Gjeranger, inderst i Søndmøre.
