Side:Folkevennen 1864.djvu/111

Denne siden er ikke korrekturlest
107

Alder siden var det anderledes, at dømme efter Exemplet fra de to Bygder Ringebo og Øier, har Antallet (ikke Procenten) af de dobbet-navnede Børn var følgende inden Gaardbrugerstanden alene:

1821–26 2
1831–36 3
1841–46 4
1851–56 12.

En Gaardmand kaldte sin Søn Rinaldo, en anden fandt paa Navnet Christian Qvintus, en tredie skulde opkalde sin Moder, maa forandrede hendes vakkre Navn Rønnaug til det klissede Rønnaugine. Her forekom fremdeles saadanne Urimeligheder af Navne som Renhalto og Anna Ciroline. Man ser altsaa, at med den nye Maade at sætte sammen Dobbelt-Navne følger ogsaa her den Poesi at digte op splinternye Enkelt-Navne

Lillehammer By maatte jeg gaa forbi. Men paa Hedemarken fik jeg tage Hamar med, og naar denne By undtages, vil man af nedenstaaende Procent-Tal finde, at den gamle Skik har vedligeholdt sig saa temmelig.

Ringsaker. Vang. Hamar. Stange.
1821–26: 1 2 3
1831–36: 2 4 3
1841–46: 2 3 8
1851–56:[1] 2 3 56 11.

Særskilt for Ringsaker skal jeg anføre det hele Antal af disse Børn (ikke Procenten), saaledes:

i Embeds- og i Gaardbruger- i andre
Bestillings-Klassen. Klassen. Klasser. ialt.
1821–26: 11 4 2 17
1831–36: 15 8 3 26
1841–46: 8 5 9 22
1851–56: 3 15 16 34
  1. For Hamar kun Aarene 1852–56.