Side:Folkevennen 1864.djvu/119

Denne siden er ikke korrekturlest
115

Hallgrim, Steingrim, Torgrim; Askjell, Hallkjell, Torkjell; Gunnleik, Herleik, Villeik; Hermod, Olmod, Tormod; Asmund, Hermund, Solmund; Hallstein, Torstein, Øystein; Bjørgulv, Gunnulv, Øyulv; Gunnvald, Ingvald, Sigvald; Hallvard, Haavard, Folkvard; Anved, Finnved, Sigved. Asber, Ingeber, Torber; Anbjørg, Gudbjørg, Ingebjørg; Herborg, Hildeborg, Valborg; Halldis, Herdis, Tordis; Anfrid, Hallfrid, Sigfrid; Asgjerd, Ingegjerd, Valgjerd; Angunn, Hildegunn, Torgunn; Brynhild, Gunnhild, Ragnhild; Anlaug, Aslaug, Torlaug; Gudni, Signi, Torni; Gudrid, Ingerid, Sigrid; Gjertrud, Sigtrud; Rannveig, Sølveig; Gunnvor, Sigvor.

Adskillige af disse Navne høre til de skjønneste, som ere til eller kunne digtes. Men Samlingen i dens Helhed gjør et Indtryk, som det ikke er at undres over at vor Tid ikke længer finder behageligt.

Men hvad man kan beklage, det er, at den nyere Stræben efter at finde noget, som kunde behage bedre, savnede kyndig Ledning og gode Forbilleder og derfor kom ind paa saa megen Smagløshed og Urimelighed. Dette forsvarer jeg ikke; men jeg kan endda finde det undskyldeligt, idet jeg beklager det.

Og jeg tror ganske vist, at en skjønsom Veiledning skulde blive godt modtaget af Mange af dem, som herefter skulle vælge Navne for sine Børn.

Jeg har ialfald et godt Exempel at støtte mig til.

I de første christelige Aarhundreder reistes de høist mærkelige Stave-Kirker, og de smykkedes med dette kraftige Træskjærer-Arbeide, hvis kringlede Sammenslyngninger af Drager og Slanger monne have tiltalt Datidens livligt bevægede, ja voldsomt omtumlede Indbildningskraft. Disse