Oprindelse og Beskaffenhed skal jeg nu kortelig fremsætte dens Indhold, og det (naar ikke anderledes er bemærket) ikke efter Keysers oprindelige Fremstilling, men efter Munchs yderligere Udvikling.
Der var et Urfolk, som baade Nordboerne (de Norske Svenske og Danske) og tillige Tydskerne stamme fra. Dette Urfolk veed Ingen egentlig Besked om, altsaa heller ikke hvad det hed eller hvor det boede; men man tillægger det Navnet Germaner, og de skulde bo omtrent i Midten af det nuværende Rusland. En 500 Aar før Christus begyndte de at flytte paa sig, først en Stamme, saa atter en o. s. v. Først gik det lige mod Vest; Toget stødte paa Østersøen, satte over og kom til det sydlige Sverige; de følgende Stammer trængte de foregaaende længer og længer frem, udover Sveriges Grændser, til de danske Øer, endnu videre til Tydskland og længere og længere ned i dette Land, alt til det gamle Romerriges Grændser. Disse Stammer bleve Tydskernes Forfædre. Senere begyndte de Stammer at røre paa sig, som bleve Svenskernes Stammefædre; deres Vei faldt lidt længer nordlig, og de kom over Østersøen ved Aalandsøerne og tog Land i det midtre Sverige, omkring Mælaren, hvorfra de siden udbredte sig videre over Landet, som Rydningsfolk i de ubeboede nordlige Egne, men vel som Erobrerfolk i Syd-Sverige og i Danmark, hvor der jo var Indbyggere af et beslægtet Folkefærd før. Eller det er maaske saa at forstaa, at en egen Stamme af Daner kom mellem Tydskerne og de Svenske og fik Danmark som sin Lod. Endelig stod de Stammer for Tour, som skulde befolke Norge. De forlod da ogsaa det urgamle Hjem og drog ud, men endnu mere i nordlig Retning end de nys foregaaende, saa de kom frem enten helt oppe ved Bunden af den Botniske Bugt (Keyser) eller ved det Hvide Hav dette Sidste finder Munch rimeligst).
