I første Tilfælde ere de fra Botniske Bugten dragne videre
op igjennem Lapmarken, og det saaledes (dette er Munchs
Udvikling), at de gik over Fjeldet temmelig langt nord og
kom ned til den nordligste Bygd af det gamle Haalogaland,
en Bygd, som kaldtes Amd og udgjorde de bedste
Øer og Strande af det nuværende Senjen, med et Tempel
paa Throndenæs som Midt-Punkt, der hvor nu den
skjønne Kirke staar.
I andet Tilfælde gik de fra Hvide-Havet til Søes, udenom Nordkap, og standsede ikke, før de fandt frem til det samme Distrikt omkring Throndenæs.
Nu er det en væsentlig Omstændighed ved denne Anskuelse, at Nordmændene, denne enkelte Gren af Urfolket, ikke blot fra først af vare adskilte fra Svenske og Danske og Tydskere, men at de fremdeles sig imellem vare delte i flere Stammer, som vore Forfædre benævnede med Navnet Folk eller Fylke, og som dannede ordnede Samfund, med hver sin Lovgivning og Bestyrelse, ja med hver sin Høvding i Spidsen, hvad enten han nu hed Herse eller Jarl eller Konge. Og Flytningen og Vandringen forestilles at være foregaaet ikke enkeltvis, af Familier eller smaa Hobe, som forsøgte sig paa egen Haand, men Stammevis, saaledes at de Styrende afgjorde, naar der skulde brydes op og hvor der skulde drages hen.
Og det var da kun den først uddragne Stamme, som blev værende omkring Throndenæs og videre udbredte sig over det hele Haalogalands Fylke. Den næste Stamme, som kom, var Thrøndernes, og disse, som fandt Haalogaland besat, maatte drage videre, til de kom ud for Throndhjems-Fjordens Munding, hvor de seilede ind og fandt et folketomt Land for sig. Og saaledes Stamme efter Stamme, den, som besatte Nordmøre strax søndenfor Indløbet til Throndhjem, Raumernes mægtige Stamme, efter hvem Romsdalen fik Navn, Hordernes
