vandrende havde seilet forbi, laa nu folketomme, paa det nær, at der rimeligvis allerede dengang som senere streifede om nogle løse Hobe af Finner. Først 1000 Aar senere eller endnu nærmere ind imod Nutiden skedte det, at Nybyggere fra Haalogaland, den nærmeste Bygd, enkeltvis drog nordover igjen og satte sig hist og her paa Fiskeværene og gjorde Begyndelsen til den sparsomme Bebyggelse af Nordmænd, som Finmarken har nu.
Se dette er hin Anskuelse om Norges Bebyggelse. Jeg har gjort mig Flid for at gjengive Hovedtrækkene rigtigt, og at fremstille det Hele paa en simpel og fattelig Maade.
Nu mine Bemærkninger imod samme Anskuelse.
Jeg tror det kan blive et godt Udgangspunkt for min første Bemærkning, naar jeg meddeler en i sig selv overmaade interessant paalidelig Beretning om en Opdagelses-Reise, som fra Haalogaland af blev foretaget alt til det Hvide Hav, og det med et rundt Tal en 1000 Aar efter hin Indvandring fra det hvide Hav og næsten nøiagtigt 1000 Aar før det nærværende Aar; Professor Munch henlægger den nemlig til Aarene lidt før 870. Manden, som udførte Opdagelses-Reisen, var en Haalogalænding ved Navn Ottar; han maa have været en rig, anseet og meget bereist Mand. Aarsagen til, at hans Reise er bleven beskrevet, er den, at han kom til England og gav sig i Kong Alfreds Tjeneste der, og denne, som syslede meget med Bøger og har efterladt sig flere Skrifter, har i et af disse indført Ottars egen Beretning om Reisen. Denne er altsaa naaet ned til Nutiden med samme Friskhed som en Avisberetning fra igaar om hvad en Spidsbergfarer kan have fortalt en Redaktør om sine Hændelser. Man læse følgende ordrette Uddrag:[1]
- ↑ Uddraget er efter Prof. Munch Oversættelse af Alfreds Skrift.
