maatte ny Forsyning til hvert Aar. Hvor fik de første Slægter af Nordmænd sit Jern fra, da de havde afskaaret Forbindelsen med sit oprindelige Hjemland og endnu ikke vare blevne rigtig hjemme i Norges Indland og endnu mindre havde kommet sig i Handelsforbindelse med andre Lande paa denne Side Nordkap? I Skovene omkring Valders og Gudbrandsdalen og Østerdalen er der mange Tegn og Mærker at se efter de Gamles Arbeide med at smelte Jern af Myrmalm. Men ude paa Kysten har man ikke kunnet vente, indtil Folk havde fundet frem til disse Indlandets Dale og der opdaget Malmen i Fjeld-Myrene, som de kanske endog selv maatte udfinde den Kunst at smelte. Det skulde være artigt at vide, om der i Haalogaland og ellers langs Kysten, altsaa i Nybyggernes første Hjem, findes Tegn til, at man ogsaa her har drevet paa denne Tilvirkning. Have Kystbeboerne forstaaet Kunsten, saa kan denne endda være bleven lært og indført søndenfra i en senere Tid. Have de ikke forstaaet den, saa have vi her et Exempel paa, hvor overmaade vanskeligt det falder at begribe, at de saa hurtigt og uforberedt ankomne Skarer af Nybyggere have kunnet bjerge sig i det nye Hjem.
Der er overhoved en himmelvid Forskjel mellem at flotte hen til et beboet og til et ubeboet Land. Hist ere de store Næringsveie allerede opdagede, og de Nykomne behøve kun at lade sig lære af Landets Folk; her derimod maa Nybyggerne selv gjøre Opdagelserne. I et beboet Land kan (det er der mange Exempler paa fra de virkelig bekjendte Folkevandringers Tid) et helt Folk trænge erobrende ind og finde Bordet dækket og Alt beredt; i et ubeboet Land synes det, at Nybyggerne ikke vel skulde komme ud af det uden saaledes, at de drage ind enkeltvis og ikke fjerne sig længere fra sine Landsmænd og Slægtninger, end at de bestandig kunne støtte sig til disses Naboskab.
At finde frem i vort vidtløftige og overhaands be-
