dene her skulle stamme fra Haalogaland; men lige i sit Naboskab skal selve Moderstammen, eller dog den Flok, som gik i Spidsen for Udvandringen have ladet et betydeligt Dalføre ligge folketomt som tilsidst med sit indbydende Rydningsland skulde lokke Nybyggere op langt søndenfra!
Men jeg synes, jeg forstaar det altsammen, naar jeg tænker mig hele Norges Bebyggelse foregaaet fra Syd mod Nord.
Naar det omsider var kommet saa vidt, at hvad vi nu kalde Throndhjems Stift var blevet nogenlunde besat, saa kunde der tilsidst danne sig en egen Befolkning af fattige Søbønder og Fiskere paa de yderste Næs og Øer, og af dem kan nu en, nu en anden have gjort længere Toure nordover og fundet nye Fiskevær, hvor de lidt efter lidt have sat sig ned. Kysten fra Smølen eller Hitteren op over til Lofoten og Senjen er lang, og der har neppe været synderlig Trivsel blandt disse Strandsiddere, ja, de mange Forlis under den farlige Bedrift have ligefrem modvirket Folkeformerelsen ved at rykke bort Folk i deres bedste Alder; der har da gaaet Menneske-Aldere og vistnok Aarhundreder hen, inden Bebyggelsen har naaet op til Lofoten og Senjen; men formedelst saa lang Tids Vane kunde det vel ske, at Søbedriften blev disse Fiskeres anden Natur, saa de tilsidst vare baade ulystne og uskikkede til al anden Dont og overlod det til Kvinderne at stelle med Kreaturerne og Agerflekkerne, som jo ikke ganske kunde undværes.
Vistnok var der allerede saa tidlig som paa Harald Haarfagers Tid enkelte anseelige Gaarde i Haalogaland med temmelig stor Kreaturbesætning og Kornavl. Men det var Høvdingernes. Man maa ikke dømme Tilstanden blandt Almuen derefter. Det er ligesom i vore Dage her nord, at Folk med mere Magt, Proprietærer, Handelsmænd og Embedsmænd, have sine Gaarde i ganske anden
