Side:Folkevennen 1864.djvu/170

Denne siden er ikke korrekturlest
166


Vaaningshuset bestod dengang af en Forstue, en større Stue og et lille Kaammer. Midt i Kammerets Gulv var der en Lem, gjennem hvilken man ad en Trappe paa aatte Trin gik ned i den hvælvede Stenkjælder, som for største Delen laa under Forstuen (der altsaa har ligget ved Siden af Kammeret). I denne Kjelder blev Gustav gjemt; Mad blev der sendt ham fra Præstegaarden –. Den lønlige Trappelem var saa vel indpasset i Kammerets Gulv, at den vanskelig skulde opdages af Nogen, som ikke iforveien kjendte den. Paa Stuen var der Vinduer baade mod Øst og Vest (paa to modsatte Vægge, altsaa rimeligvis paa begge Langvæggene); men Kammeret, som ikke selv havde noget Vindue (saa har det ogsaa været i de gamle throndhjemske Huse), maatte modtage alt sit sparsomme Lys fra Stuen; saa meget bedre var altsaa Lemmen skjult. Baade Forstuen og Kammeret laa mod Syd (altsaa ved den ene af Bygningens Tvær-Vægge); men fra Forstuen maatte man igjennem den store Stue for at komme ind i Kammeret (akkurat ligesom i den Throndhjemske Stue). Gustav havde ikke længe ligget i sit nye Skjul, inden Speiderne kom; men Tomt-Mats’s Hustru, Tomt-Mats-Margit, som Egnens Sagn kalde hende, var just ifærd med at brygge sit Juleøl og rullede hurtig Bryggerkarret hen over Kjelderlemmen, saa den dækkedes, og blev forøvrigt rolig staaende ved sin Gjerning. (Altsaa har Stuen været brugt tillige som Kogehus eller Kjøkken, ganske som i Jutulstuen og fremdeles i mange Bondehuse af denne Grundform).


II.

Jeg skal her fremlægge Tegninger af to Huse, som interessere mig.

Det første har jeg allerede hentydet til før, i Folkevennen for 1861, Side 228.[1] Det er en Stads-Bygning paa Grosserer Tho. Joh. Heftyes Landsted Sarabroten, en halv Mils Vei fra Christiania. Her er et ensomt Fjeldvand, og her er mørk Skov rundtom, og man kan tro sig langt borte fra Hovedstadens Tummel, høit op i en afsides Dal; naturligt derfor, at Eierens norske Sind valgte som Model for Huset en østerdalsk Bjelkestue. Udførelsen overdroges til Kunstnerne v. Hanno og Schir-

  1. I det særskilte Aftryk „Om Bygnings-Skikken“ Side 110.