i Behold, staaende i en Sparebank. Bidraget til Kassen er 6 ß ugentlig af hvert Medlem.
Hr. Onsum bemærker:
Det er jo klart, at jo større en saadan Forening er, desto kraftigere og sikkrere vil den virke; men den bør ikke ud rækkes over en for stor Kreds, da det er min Overbevisning, at den da ikke vil omfattes med den Interesse, som naar det gjælder en mindre, f. Ex. 50 til 150 Arbeidere, og helst blandt Saadanne, der arbeide paa et Sted, hvor Alle betragte sig som Kammerater, og hvor Enhver med Lethed kan deltage i Bestyrelsen og Kontrollen, at ikke Understøttelsen misbruges.
Til disse Ord vil jeg bare lægge dette, at jeg skulde ønske, at Tabel-Kontoret (det Kontor i Indre-Departementet, som blandt andet indhenter visse aarlige Opgaver fra alle Landets Fattigkommissioner om disses Anliggender, hvorom kan læses ovenfor Side 70), at dette offentlige Kontor vilde anmode Fattigkommissionerne om at sende Indberetning om hver eneste Forening af saadan Natur som denne, og saa offentliggjøre aarlige Oversigter for det hele Land.
Thi det skulde være af yderste Interesse for Fattigkommissionerne – og altsaa for alt Landet –, at saadanne Foreninger bleve ret talrige i By og Bygd, og Kundskaben om de Exempler, som allerede ere givne, og om den Tilvæxt, som saadanne Foreninger forhaabentlig fremdeles faa, skulde virke opmuntrende og tilskyndende der, hvor Sagen kanske ellers ikke blev tænkt paa.
Men indtil det offentlige Kontor skjænker disse private (og dog for det Offentlige saa overmaade vigtige) Foreninger sin Opmærksomhed vil jeg indstændig have alle Vedkommende anmodede om at betro mig Meddelelser om de allerede bestaaende og herefter fremstaaende Understøttelses-Foreninger – jeg skal da igjen offentliggjøre dem i saadanne Uddrag som nærværende.
Dersom Folkevennen med Vedkommendes Bistand kunde berette om en 50 Arbeider-Foreninger iaar, saa skulde det kanske bevirke at Tallet blev 100 ad Aare.
