Side:Folkevennen 1864.djvu/209

Denne siden er ikke korrekturlest
203


I tvende Opsatser, som jeg har ladet trykke i medfølgende to Hefter af Folkevennen (1863, Side 571 flg. og 1864, Side 70 flg.), har jeg fremstillet, hvad Udbytte jeg har erholdt ved Benyttelse af de Tal-Opgaver om Fattigvæsnet, som findes i de af Indre-Departementet udgivne Femaars-Beretninger om Rigets Tilstand for 1851–55 og 1856–60. Og henholdende mig til disse Opsatser har jeg troet at burde henlede det høie Departements Opmærksomhed paa Hensigtsmæssigheden af, at der herefter træffes en anden Ordning for den Del af den officielle Statistik, som har Fattigvæsnet til Gjenstand.

Min første Bemærkning gjælder Offentliggjørelsen af de statistiske Oversigter.

Medens der har været indfordret aarlige Opgaver fra Fattigkommissionerne, er Sammendraget af disse kun blevet offentliggjort efter Udløbet af hvert Femaar, det er blevet trykt i de lidet udbredte saakaldte Femaars-Beretninger, og det har været fremstillet paa saadan kort Maade, at man for at tilegne sig dets Oplysninger maa udføre en selvstændig Bearbeidelse af de trykte Talrækker, Noget, som de nævnte Opsatser af mig tjene til Prøve paa.

Jeg formener, at Sagens Storhed kræver, at Sammendraget offentliggjøres efter Udløbet af hvert Aar, – at det ledsages med en saadan Redegjørelse, at dets Oplysninger med Lethed kunne tilegnes, – og at den hele Fremstilling tilstilles alle dem, som have at meddele Ur-Opgaverne, altsaa navnlig alle Fattigkommissioner.

Sker dette, saa er det at vente, at der hos disse sidste vil vækkes Interesse for samme statistiske Arbeide, og dette er af Vigtighed, ikke blot af den Grund, at man ellers ikke tør stole paa, at Vedkommende i Længden ville gjøre sig tilstrækkelig Flid med at give de krævede Opgaver rigtigt (sml. nogle Bemærkninger paa førstnævnte Sted eller Folkevennen 1863, Side 586–587), men ogsaa af den Grund, at uden stigende Interesse hos Vedkommende tør Statistikken ikke haabe at faa de yderligere Meddelelser, som selve Sagens altid fortsatte Udvikling vil kræve.

Men dette fører mig over til min næste Bemærkning.

Næst efter at faa fra Fattigkommissionerne som hidtil visse schematiske Tal-Opgaver, som kunne fremstilles i tabellarisk Form for det hele Rige, gjælder det tillige at faa mere frie Fremstillinger af Forholde og Omstændigheder, som staa i Sammenhæng med Fattigvæsnet, saa man kunde lære at kjende bedre og bedre de Aarsager, som bevirke, at Fattigvæsnet er lettere i en Egn og tyngere