Side:Folkevennen 1864.djvu/219

Denne siden er ikke korrekturlest
213

riget Danmark i snevrere Forstand og Hertugdømmet Slesvig, det første med dansk, det sidste med dansk og tysk Befolkning. Paa dette Hertugdømme gjør Holstein eller paa dettes Vegne det tyske Forbund Paastand.

Tænke vi os denne Paastand gjennemført og Slesvig altsaa med sine 167 Kvadratmil og vel 400,000 Indbyggere adskilt fra Kongeriget og henlagt til Holstein eller Tyskland faar vi endelig igjen det egentlige Kongerige Danmark med 696 Kvadratmil og lidt over 1,600,000 Mennesker. Tvilen, om da denne lille Rest tilslut kan staa paa egne Fødder, maa blive saa meget stærkere, naar det ved et Blik paa Kaartet straks maa falde i Øjnene, hvordan Slesvig stikker op som en Kile mellem (Nørre-) Jylland og Øerne og splitter Kongeriget i 2 saagodtsom ganske adskilte Stykker, saa at den allerede i og for sig svage Stats Forsvarsevne mod det overmegtige Tyskland vilde være næsten tilintetgjort.

I det nye Aar har Østerrigs og Preussens Styrelser veltet sine Krigerskarer ind over det lille Danmark og allerede hærtaget hele Slesvigs Fastland. Efter alle Efterretninger er det Mindste, de tyske Stormagter vil lade sig nøje med, Oprettelsen af en egen Stat, „Schleswig-Holstein,“ som kun skal have Fyrste sammen med Kongeriget, men iøvrigt være ganske uafhængig af dette, saa den ved første gunstige Lejlighed kan skilles fuldkommen derfra, og disse Stormagters Fordring har endda et Skin af Maadehold i Sammenligning med de fleste andre tyske Staters, som kræve den nye Stat øjeblikkelig ganske løsrevet fra Kongeriget og stillet under en egen Fyrste, en Prins af Huset Augustenburg.

Spørsmaalet, om Danmark skal være skandinavisk eller tysk, om det første afgjørende Skridt nu skal tages til at løsrive et af de 3 skandinaviske Riger og Folk fra de 2 andre og henlægge det til Tyskland – er altsaa