Side:Folkevennen 1864.djvu/225

Denne siden er ikke korrekturlest
219

som i hine gamle Tider monne have slaat sig ned her, kan derfor lige saa godt have været af den ene Stamme som af den anden; her findes derfor kun faa danske Stedsnavne; dette Land (Halvøen Dänischwold ɔ: Danskeskogen og Kroppheden) er, som nedenfor skal omtales, først flere Hundredaar senere blevet ordentlig ryddet og befolket ved Nybyggere fra Holstein.

Lidt udi det 9de Hundredaar begyndte Kristendommen at trænge sig ind i Danmark. Den fordrevne jydske Underkonge Harald Klak lod sig døbe ved den tyske Kejsers Hof og vendte under hans Beskyttelse tilbage til sit Land i Følge med Nordens Apostel Ansgar. De første Kristne i Danmark skal være døbte ved Helligbæk, ikke langt fra Byen Slesvig, og den første danske Kirke blev bygd i Heidabø (Hedeby), Oprindelsen til den senere Kjøbstad Slesvig (Navnet forekommer endnu i Landsbyen Haddeby straks søndenfor Byen Slesvig), og i denne Kjøbstad rejstes den første danske Bispestol. Vi se saaledes og skal i det Følgende fremdeles se, at mange af det danske Folks ældste og kjæreste historiske Minder netop knytte sig til denne Egn ved Rigets Sydgrense.

Danmark havde ligesom Norge og Sverige forhen været delt i en Mængde Smaariger, og Godfred o. s. v. havde kun ejet en Del af Landet. I Slutningen af det 9de Hundredaar samlede Kong Gorm den Gamle de forskjellige Smaariger til en eneste Stat, Danmarks Rige. Dette var med Undtagelse af de føromtalte Friser udelukkende bebod af Danske og indbefattede aldeles de samme Lande som det nærværende Danmark indtil Ejderen samt derhos Landskaberne Skaane, Halland og Bleking østenfor Øresund, som i 1658 blev afstaaede til Sverige, og hvis Befolkning nu er forsvensket.

Kong Gorm var en Fiende af Kristendommen og forfulgte de Kristne, som derimod fandt Ly hos hans berømte Dronning Tyra. Paa den anden Side var Kongerne i det