Møde, og ikke i de nyere Kjøbstæder, om end disse blev nok saa betydelige. De Gejstlige var bare enkelte af de fornemste af Standen, og da deres bedste Ejendomme og højeste Poster ved Reformasjonen tilfaldt Ridderne, gik igrunden ogsaa de Gejstlige op i hine, og naar man i senere Aarhundreder taler om Prælater og Ridderskab i Hertugdømmerne, menes dermed Ridderskabskorporasjonen og de af denne valgte og af Kongen bekræftede Provster m. V. for de adelige Frøkenklostre, i Slesvig altsaa bare Ridderne med 1 saakaldt Prælat af deres Midte.
Hvært Hertugdømme skulde have sin særskilte Landdag. Men da nu Delingerne kom i Brug, og de forskjellige Smaahertuger fik Stykker af begge Hertugdømmer, maatte der nødvendig opstaa mange synderlige og ugreje Forhold. Som ovenfor fortalt blev nogle Stykker af Hertugdømmerne undtagne fra Delingerne og regjerede i Fellesskab af Hertugerne eller af de 2 Hovedlinjer, den kongelige og den holstein-gottorpske. Dette var nu netop Tilfældet med de adelige Godsdistrikter formedelst Riddernes Fellesskab i Interesser samt med nogle Byer m. V. Stænderne i disse Fellesdistrikter, d. e. Ridderskabet med endel Kjøbstadsborgere, kom efterhaanden sammen i Fellesmøder, hvad enten det nu har været af Hensigtsmæssighedsgrunde, eller fordi Fyrsterne fandt det fordelagtigt at dæmpe mulig Modstand fra det ene Hertugdømmes Stænder ved Hjelp af det andets. Der kjendes ingen bestemt eller paa statsretlig Vedtagelse grundet Hjemmel for disse felles Sammenkomster; de indførte heller ikke nogen fuldstændig konstitusjonel Forbindelse endog mellem hine Fellesdistrikter, da man tværtimod har Prøver paa, at Slesvigerne negtede at deltage i eller bare med Forbehold gik ind paa Udgifter, som nærmest vedkom Holstein; de faldt ogsaa, efterhaanden som Fyrsternes Suverænitet eller Enevælde, som det i de Tider gik i de fleste Stater, mere og
