schleswig-holstein-lauenburgsk Overappelasjonsret i Kiel. Dette var en umaadelig Fejl, som bittert hevnede sig, da Schleswig-Holsteinerne siden pukkede herpaa som en Anerkjendelse af deres Ret, og da de tyskdannede og tysksindede Embedsmænd i disse nye Embedsværk siden for en stor Del arbejdede Oprørspartiet i Hænde. Men det var klart, at ligesom disse nye Embedsværk kunde oprettes ved en Privatlov, saaledes kunde de ogsaa paa samme Maade ophæves, og ved Underhandlingerne efter forrige Krig tilstod endog de tyske Magter, at Hertugdømmerne ikke havde Ret til saadanne Indstiftelser. De døde ogsaa hen med Krigen, kun at Overappellasjonsretten blev beholdt som en holstein-lauenburgsk.
Denne altsaa ingenlunde grundlosmessige eller statsretlige Overappellasjonsret, som bare bestod omtrent 15 Aar, er den eneste Fellesdomstol, som nogensinde har haft dømmende Myndighed for hele de 2 Hertugdømmer. Det var jo fra Først af udtrykkelig fastsat, at hvært Hertugdømme skulde have sine særskilte Domstoler, og at Paaanken fra det ene skulde gaa til de danske, fra det andet til de tyske Overretter. Vel faldt, som vi har fortalt, Appelretten fra Slesvig til Danmark alt tidlig bort, ligesom ogsaa Appel- len fra de holsteinske Retter til den tyske Rigskammerret, skjønt først langt hen i Tiden, ophørte, og vel foregik der ogsaa med Hensyn til Domstolene under Delingernes og Forvirringens Tider adskillige Sammenkomplinger og Omstøbninger; men det havde dog inden Overappellasjonsrettens Indstiftelse i langsommelige Tider været saa, at hvært Hertugdømme eller da navnlig Slesvig havde haft sin egen Over- eller Appellasjonsret, som, uafhængig af det andets, dømte i sidste Instans, kun at Sagerne fra disse Retter ligesom fra Kongerigets Højesteret ved et Misbrug af Enevoldsmagten tildels kunde henskydes under Kongens „allerhøjeste“ Afgjørelse.
