Side:Folkevennen 1864.djvu/271

Denne siden er ikke korrekturlest
265

ogsaa den schleswigholsteinske Historiker Prof. Waitz og den bekjendte ovenfor alt omtalte Prof. Falck. Denne ytrede 1838 som Formand i den slesvigske Stænderforsamling, at i den sydlige Del af Hertugdømmet er det danske Sprog blevet undertrykt ved voldsomme Midler.

Ogsaa herom skal vi meddele nogle Vidnesbyrd.

I 1743 skrev den berømmelige dansk-norske Biskop Erik Pontoppidan om denne Fortyskning, som især skyldtes 2 Biskopper Clotz fra Westphalen og Reinboth fra Saksen: „I disse Tider forskrev man mange Kandidater fra Wittenberg og Magdeburg uden at se saa nøje paa Sproget. Dog blev endnu Kirketjenesten paa de fleste Steder lang Tid dansk. Men Did efter anden har Presterne, som alene studerede i Tyskland og fandt Besværlighed ved det Danske, for sin Mageligheds Skyld søgt at indføre tysk Præken paa Landet, endog i de Egne hvor Almuen knap engang forstod en eneste tysk Sætning. Paa nogle Steder begyndte man først at gjøre hvær fjærde, siden hvær anden og omsider alle Prækener paa Tysk. Saadant kunde ej ske, hvis ej Provsterne og særdeles General-Superintendenterne saasom Tyske af Fødsel havde samme Principuum som Presterne; thi da de paa Visitasjoner udi Menigheden ofte Intet kunde udrette, ønskede de at indføre det, som er dem bedst bekjendt, skjønt Menigheden næsten fremmed. I denne Henseende holder jeg for, at General-Superintendenten Dr. Stefan Clotz handlede meget uforsvarlig da han midt i forrige Aarhundrede rent afskaffede det danske og indførte til Almuens store Sorg og Græmmelse, skjønt Presteskabet til Behag, tysk Sprog i alle angelske Kirker, det flensborgske Amt og Provsti tilhørende, hvor Dansk tales i hvær Bondes Hus, men aldrig høres en dansk Prædiken,“ o. s. v.

Det bør her bemærkes, at det tyske Sprog alt længe før Klotz’s Tid var brugt ved Gudstjenesten i mange danske Sogne; men før brugte man dog Plattysk, som ikke